Collectif: Des mots par la fenêtre

Collectif: Des mots par la fenêtre

Editis-gruppen, der samler adskillige og prestigefyldte forlag, oprettede et projekt på rekordtid, der samler 64 korte tekster af lige så prestigefyldte forfattere.

Alt overskud vil blive doneret til Hôpital de Paris-Hôpitaux de France Foundation.

Der er alt i disse tekster på et par sider. Noveller, poesi mm... Tekster der taler om indeslutning eller tværtimod om flugt. Rejse gennem følelser og ord.

Der er en dejlig samling tekster, meget godt klaret, med gode historier og for en god sag!

Når man ser på forfatterlisten, er der store navne som Françoise BOURDIN, Michel BUSSI, Yasmina KHADRA, Erik ORSENNA  og Tatiana de ROSNAY, men også en række mindre kendte. 

Da teksterne ikke er så lange, kan man tage sig et par stykker ad gangen, for der er ofte grund til at reflektere lidt over de fremstillinger af frihed, flugt, indelukkethed og ansvar.

Man kan læse om astronauten der er indesluttet i sin raket der ikke har fulgt sin rette kurs men er på vej ud i det uendelige rum. Han drømmer om at vende tilbage til jorden. Der er historien om pigen, der føler sig fanget i en sommerlejr, og som drømmer om at se sin familie igen. Der er det unge par der sidder fast i en elevator med en stor kuffert, der ikke er deres, men som kan blive det.. Andre personer er låst i fortiden eller i en kultur, de drømmer om at undslippe ...

God samling som bør anskaffes

Pris 4,95 €

Yoan Smadja: J'ai cru qu'ils enlevaient toute trace de toi

Yoan Smadja: J'ai cru qu'ils enlevaient toute trace de toi

Bogen starter i begyndelsen af ​​april 1994, hvor Sacha, en fransk krigsjournalist, sendes til Sydafrika for at dække det næste præsidentvalg, det første siden apartheidens afslutning. Under en ulykke opdager hun ved et uheld en masse macheter, der er på vej til Rwanda. Hun ved ikke meget om Rwanda, men drevet af sit instinkt beslutter hun at rejse til landet med tusind bakker for at opdage lidt mere om dette land, der er rystet af "interetniske konflikter". 

Her møder hun Daniel, en Tutsi-læge tilknyttet RPF (Front patriotique rwandais). Daniel er gift med Rose, en stum ung kvinde. Utrætteligt skriver Rose breve til sin mand for at fortælle ham om sit daglige liv i hans lange fravær. Hun og deres barn er beskyttet mod alt, ser det ud til for Daniel, da hans hus ligger på en grund tilhørende den franske ambassade. 

Men da Hutu-præsident Habyarimanas fly styrter ned i et attentat, eksploderer landet. I løbet af få timer begynder drabene på Tutsierne. Rose flygter, sønnen er væk og Rose kan ikke komme i kontakt med Daniel, og han kan ikke finde Rose. Sacha deltager i det rystende drama, hvor hun oplever rædslerne på tæt hold.

Der er ingen tvivl om at Smadja har dokumenteret sin roman grundigt, og vi får en række faktuelle oplysninger gennem historien.

Bogen er bygget op med skift mellem Roses breve og Sachas oplevelser og avisartikler. Det giver i virkeligheden et bedre billede af situationen end en rent journalistisk gennemgang. Vi føler til mindste del Roses enorme angst og frygt, men også Sachas mangel på ledetråde i det enorme kaos og rædsel, som hun og Daniel bevæger sig rundt i.

Det er en enormt velskrevet og velkomponeret roman, tæt på den frygtelige sandhed om rædslerne i Rwanda, men også med en indbygget spænding og budskab om, at man ikke må give afkald på menneskelighed og forståelse. 

Bogen er fuldt på højde med Gaël Faye: Petit Pays 

Pocket, februar 2020

Amin Maaluf: Les désorientés

Amin Maaluf: Les désorientés

Historikeren Adam bor i Paris og føler sig godt integreret i sit adoptivland, for han kommer egentlig fra et land i Mellemøsten, som han aldrig giver navnet på. Måske er det Libanon.

En dag ringer én af hans gamle venner, Mourad, til ham, for Mourad ligger på sit dødsleje og vil gerne have bilagt en strid mellem de to. Adam vender tilbage til sit hjemland for første gang i 25 år. Han har forladt landet i 1976 og skal nu tilbringer 16 dage der fra den 20. april til den 5. maj 2001.   

Han bliver nu konfronteret med nutiden i sit gamle land, og det står i skarp kontrast til mindet om ungdommens entusiasme og diskussionerne med en gruppe venner om idealer og deres planer for fremtiden.

Da Adam når frem, er Mourad død, men enken Tania vil gerne have at Adam forsøger at samle vennerne til en slags mindehøjtidelighed.

Adam kontakter vennerne og gennem breve, telefonopkald og direkte møder oprulles de fælles minder. Nogle har forladt deres fædreland og er flygtet fra krigen, andre forblev der, en enkelt greb til våben og én gik ind i religion.

Der er en række spændende beretninger, men det handler især om, hvordan de er blevet "désorienté". Intet er blevet som de forestillede sig som unge. Under sin søgen efter de gamle venner afsløres ting om dem, som er ukendte for Adam, selv hos hans bedste ven. For hvor godt kender man egentlig et andet menneske?

Mange emner og temaer tages op: krig, eksil, venskab, kærlighed, religion, forholdet mellem jøder og arabere, østen og vesten. Det er en sublim skildring af de sår som krige og fjendskab har lagt ind i en hel kultur. Skrevet i et vist mismod, for det er svært at se hvordan det vil kunne udvikle sig mod noget positivt.

Bogen udkom på Grasset i 2012, men er stdig aktuel og værd at læse.