Amin Maaluf: Les désorientés

Amin Maaluf: Les désorientés

Historikeren Adam bor i Paris og føler sig godt integreret i sit adoptivland, for han kommer egentlig fra et land i Mellemøsten, som han aldrig giver navnet på. Måske er det Libanon.

En dag ringer én af hans gamle venner, Mourad, til ham, for Mourad ligger på sit dødsleje og vil gerne have bilagt en strid mellem de to. Adam vender tilbage til sit hjemland for første gang i 25 år. Han har forladt landet i 1976 og skal nu tilbringer 16 dage der fra den 20. april til den 5. maj 2001.   

Han bliver nu konfronteret med nutiden i sit gamle land, og det står i skarp kontrast til mindet om ungdommens entusiasme og diskussionerne med en gruppe venner om idealer og deres planer for fremtiden.

Da Adam når frem, er Mourad død, men enken Tania vil gerne have at Adam forsøger at samle vennerne til en slags mindehøjtidelighed.

Adam kontakter vennerne og gennem breve, telefonopkald og direkte møder oprulles de fælles minder. Nogle har forladt deres fædreland og er flygtet fra krigen, andre forblev der, en enkelt greb til våben og én gik ind i religion.

Der er en række spændende beretninger, men det handler især om, hvordan de er blevet "désorienté". Intet er blevet som de forestillede sig som unge. Under sin søgen efter de gamle venner afsløres ting om dem, som er ukendte for Adam, selv hos hans bedste ven. For hvor godt kender man egentlig et andet menneske?

Mange emner og temaer tages op: krig, eksil, venskab, kærlighed, religion, forholdet mellem jøder og arabere, østen og vesten. Det er en sublim skildring af de sår som krige og fjendskab har lagt ind i en hel kultur. Skrevet i et vist mismod, for det er svært at se hvordan det vil kunne udvikle sig mod noget positivt.

Bogen udkom på Grasset i 2012, men er stdig aktuel og værd at læse.