Friday, December 23, 2016


Léa Wiazem­sky: Le vieux qui déjeunait seul




Igen en debutroman, men denne gang fra en forfatter med kendte aner. Léa Wiazemsky er nemlig datter af Régine Deforges, og har Francois Mauriac som oldefar. Det er da noget at leve op til!

Bogen handler om en ung servitrice, Clara, 27 år, der læggter mærke til, at der hver mandag kommer en ældre herre på omkring de 80 år og spiser alene og altid det samme på restauranten. Hun begynder at fantasere om, hvordan hans liv mon har været.

Clara er ellers meget isoleret og bærer på en form for skyld, da hendes bedstefar var kollaboratør under 2. Verdenskrig. Clara omgås ikke med andre unge. Hun læser meget litteratur og går meget op i fortiden, og her findes hun forståelse hos den gamle mand Clément. Clara får et chok en dag, da hun ser at Clément har fået et nummer tatoveret på armen - han har været i koncentrationslejr.

Det medfører en række ting i begges liv, men kun til det bedre, da Clara via Clément lærer at elske og at tilgive sig selv. Clément får også et positivt syn på tilværelsen, der siden hans kones tidlige død har været trist. Der er også en lille kærlighedshistorie, der kører parallelt med hendes frigjorthed.

Bogen er bygget op i små kapitler med hver sin fortæller, og på den måde får vi både historien og forhistorien præsenteret med en stadig stigende intensitet. Det virker godt. Personerne bliver skildret indgående og med forståelse via disse private optegnelser.

Det er en flot debut og en god historie trods de noget dystre emner og Claras selvødelæggende skyldfølelse. Der er også gode beskrivelser af dagligdagen i Paris med en god indlevelse.

Kan absolut anbefales.

Michel Lafon, 2015

Pascale Dewambrechies: L'Effacement



En debutroman fra en 62-årig forfatter, der foregår i Frankrig i 1950'erne, hvor de to krige i Indokina og Algeriet prægede tiden.

Hovedpersonen er Gilda Maurel, hun er 36 år, underviser på en lille skole nær Pyrenæerne. Hun er alene og synes, at hun har forspilt sit liv. Men da den 20-årige Luiz kommer til byen, ændrer situationen sig drastisk. Han bor hos sin onkel og skal sættes ind i notar-arbejdet.

Ved et bal kommer Luiz til at danse med Gilda, og der opstår straks en tiltrækning.
Vi følger nu dette umage par, der først må nærme sig hinanden og derefter holde deres forhold skjult. Luiz er mindreårig og hun er lærerinde! Luiz vender tilbage til Paris efter nogle måneder og inviterer Gilda, men det er til en afsked.
Problemet for Gilda er, at hun er gravid, og det får selvfølgelig konsekvenser for hendes videre liv, men det vil jeg ikke røbe mere om.

Bogen er skrevet en en slags dagbogsform, men også med indslag fra de forskellige personer i bogen i form af breve. Det er meget fint konstrueret og giver os et fornemt billede af en kvindes situation på det tidspunkt: ugift, med barn og uden støtte. Det var ikke nemt.

Skildringen af Gildas liv i den lille provinsby og senere i Bordeaux er meget realistisk. Det er også en bog om kvindens ret til at have et begær og et seksuelt behov. Hvorfor skal hun altid været undergivet mændenes verden. Me4n også en skildring af at en kvinde bør udslette sig selv bag manden. En skarp konflikt!

God og letlæst bog udgivet på et mindre forlag.

Editions Passiflore, 2014

Wednesday, December 21, 2016


Virginie Despentes: Vernon Subutex 2




Har for nylig haft fornøjelsen af at anmelde første bind af trilogien om Vernon Subutex i en dansk oversættelse. Desværre bliver andet bind først klar i 2018, så jeg måtte lige læse den på fransk her og nu, da første bind var en stor oplevelse.

Bogen starter med et lille resume omkring de vigtigste personer, men derefter bliver vi straks ført ud i nye begivenheder omkring Vernon. I første bind endte det med, at han blev vagabond med fast opholdssted lidt nord for Buttes-Chaumont, der bliver et samlingspunkt for en gruppe af hans venner og bekendte i anden del. De har nemlig startet en eftersøgning af ham, efter at han har været væk i lang tid.

De berømte videobånd med sangeren Alex Bleach får Hyænen fat på, men hun vil ikke give dem videre til den ubehagelige filmproducent Dopalet. I stedet samler hun Vernon og gruppen omkring Vernon og viser dem filmene. Det sætter en del i gang, som jeg ikke skal røbe her, men gruppen fortsætter med at mødes i en bar, Rosa Luxembourg, i Buttes-Chaumont.

Andet bind lever stærkt op til første bind med beskrivelser af de enkelte venner fra den tidligere pornostjerne Pamela Kant til Aïcha, den unge fromme muslim, der vil hævne sin mor, som Dopalet efter Alex Bleachs udsagn har dræbt.

Der er også gode passager om nætterne i Rosa Luxembourg, hvor Vernon er DJ og stemning er til dans i en tåge af stoffer.

Mod slutningen sker der nogle ting, som får gruppen til at gå lidt under jorden og holde fester på hemmelige steder, men det får vi nok mere at høre om i tredje del, som forhåbentligt snart kommer på gaden.

Læs den, for Despentes holder sin sædvanlige stil, er politisk skarp og leverer et andet billede af dagens Frankrig.

Editions Grasset, janvier 2015

Tuesday, December 13, 2016


Rachid Sguini: Le monde de Rakidd - 

de 2001 à nos jours


Rachid Sguini er en ung tegner og forfatter, der med denne udgivelse tegner og kommenterer en række skelsættende begivenheder fra 2001 og frem.

Vi starter med World Trade Center og senere Charlie Hebdo og Nice, der er de voldsomme attentater, der har præget vort nuværende århundrede. Sguinis forældre stammer fra Marokko, og det giver sig bl.a. udtryk i, at han er muslim og har en slags dobbelt nationalitet, som han også kommenterer.

Der er helt andre ting som "Coup de boule de Zidane" og "80 ans de Donald Duck", omtale af afdøde kendte personer som Abbé Pierre, Michael Jakson og Nelson Mandela. Alle med nogle skarpe kommentarer og kritik.

En meget personlig, men også meget væsentlig historiegennemgang med gode tegninger og korte og skarpe kommentarer. Værd at læse og vende tilbage til.



Udgivet i serien Sens Figuré på Forlaget Faces Cachées


Les Aventure de Lucky Luke d'après Morris

La Terre Promise
Achdé & Jul d'après Morris


Det nye makkepar Achdé & Jul har leveret en god julegave til alle Lucky Luke-fans med albummet La Terre Promise. Historien har som tema jødernes ankomst til det vilde vesten og historien bliver fortalt med megen humor og adskillige hints til jødernes historie og deres betydning for det moderne USA.

Der er alt hvad hjertet kan begære af  gode karikaturer, klassiske optrin fra Vesten og en række dejlige tegninger, der bestemt kan leve op til forbillederne.

Lucky Luke bliver fremstillet som den kølige og styrende, men også som et almindeligt menneske med mareridt og måske ønsker om et mere almindeligt liv.

Lucky Lukes hest Jolly er også godt med i historien og kan endda kravle op i et træ, da der er tale om at spise heste.

Et rigtig god og morsom historie, der også inddrager vor egen tid og giver anledning til eftertanke.Skynd jer at få fat i den!


Lucky Comics, december 2016


Saturday, December 10, 2016


Justine Caizergues: Une vue à deux



Underligt nok lige at falde over en bog med en hund så kort tid efter min egen dejlige hund bukkede under for sin sygdom, men måske egentlig befordrende for at leve en smerte ud.

Bogen handler om den unge Marion, 25 år gammel, kæreste med Christophe, som hun har kendt i 5 år. På hendes fødselsdag frier han til hende, og alt synes at se lyst ud, men dagen efter går alt i sort hende. Pludselig på gaden bliver hun ramt af blindhed. Hun bliver hjulpet på hospital, men en operation hjælper ikke, hun er dømt til evig blindhed.

Nu starter en kamp, hvor Marion trods hjælp fra søster og venner ikke vil forsøge at komme ud af sit psykiske nedbrud. Hun lærer dog at klare sig nogenlunde i sin lejlighed med støtte fra en hjælper, men da søsteren sender hende til træning med førerhunde, erklærer hun straks, at hun ikke kan fordrage hunde.
Nu vil jeg ikke afsløre så meget mere, men kan dog fortælle, at hun får en hund med hjem, og at forholdet mellem dem langsomt forbedres, Der kommer også en ny kæreste ind i billedet, og vi følger Marions positive udvikling.

Hunden, en brunlig labrador, bliver bogens anden hovedperson, og vi kommer gennem hele følelsesregistret indtil flere gange, fra tårer til latter. En skildring for hundeelskere.

Det er en velkomponeret roman, skrevet i et let sprog og med et dybt kendskab til de blindes vilkår og problemer. Manges fordomme og måde at være på med blinde er også en vigtig del af bogen.

Særdeles vellykket roman af den unge forfatter på 22 år. Hende hører vi forhåbentligt mere til.

Læs mere om bogen her: Om bogen

EDITION LES PRESSES LITTÉRAIRES (2015)

Tuesday, December 06, 2016


Luc Lang: Au commencement du septième jour



En stor roman i mere end én forstand. Den er på mere end femhundrede sider og er delt op i tre bøger: Livre 1, 2 og 3, men de er selvfølgelig knyttet sammen i en sand familiesaga/-tragedie.

Hovedpersonen Thomas er it-ekspert og udvikler programmer til styring af mennesker, hans storebror Jean bestyrer den afdøde fars gård i Pyrenæerne, hans storesøster Pauline styrer et lægecenter i en fattig del af Cameroun. Det fremgår også af omslaget på bogen.

Bog 1 starter med et opkald til Thomas, der bor i et pænt hus nær Vincennes-skoven. Hans kone Camille er kørt galt og ligger nu i koma. De har børnene Elsa og Anton og har levet som et typisk ægtepagt med gode indtægter og karrierer. Men nu er der grus i maskineriet, så meget desto mere som Camille er kørt galt på en smal vej, hvor hun egentlig ikke havde noget at gøre. Thomas forsøger at udrede det, men bliver bare mødt med flere gåder, som jeg ikke vil afsløre her.

Bog 2 foregår i Pyrenæerne hos broderen Jean, der trods sin gode uddannelse har valgt at slå sig ned som bonde med en flok får. Han lever af at fremstille gedeost. Jean er meget indelukket og ruger over ting fra fortiden, som Thomas ikke kan få noget at vide om.  Ved en julefest for familien (undtagen Pauline) bliver Jean endnu mere mærkelig, da hans nærmest flår børnene fra hans mors nye mand. Hvad ligger der mon bag? Vi får ikke meget at vide om Camille her.

Bog 3 foregår i Cameroun hvor Thomas opsøger sin søster Pauline, som han ikke har set i årevis, og her får vi efterhånden tingene i familiens tragedie til at hænge bedre sammen. Der er også ved at ske noget, der måske kan få startet Thomas' liv op igen.

Vi har hele tiden et eller andet lille mysterium eller hemmelighed som driver os frem gennem de mange sider, samtidig er det tre fantastisk gode beskrivelser af helt forskellige miljøer og skikke: Paris - Pyrenæerne - Cameroun. Rent kronologisk foregår det fra ca 2012 til nu, så der inddrages helt aktuelle problemstillinger f.eks. i beskrivelsen af de nærmest umenneskelige arbejdsvilkår i moderne virksomheder, bøndernes kamp mod storindustrien og endelig det fattige Afrika og islamiske grupper som Boko Haram. Der er virkelig et stort repertoire i bogen.

Titlen spiller på det religiøse hvor den syvende dag er søndag, hviledagen, og hovedpersonernes navne ligeledes. Hvad er det mon der skal ske på denne hviledag, ja det må man som læser selv fundere over gennem bogen.

Bogen er skrevet i et smukt og varieret sprog med mange detaljer og med sans for verdens store skønhed på trods af personernes problemer. På mange måder bevæger vi os fra det konkrete til det psykiske, fra virkelighed til drøm, og på den måde udvides vores viden om personerne, men også om det de beskæftiget sig med og den verden, de lever i.

Vellykket, velskrevet og aktuel bog.

Stock 2016



Friday, December 02, 2016



Sylvain Tesson: Sur les chemins noirs


Sylvain Tesson har især været kendt for sine rejser og ekspeditioner overalt i verden, men aldrig i Frankrig. Han elsker at klatre på tage, bjerge og andre høje steder, men i 2014 falder han 10 meter ned fra et tag og bliver særdeles hårdt kvæstet. Et længere hospitalsophold får ham lappet sammen, og undervejs har han fået en plan. Den franske regering har udsendt et skrift om de særligt isolerede områder i Frankrig, som man nu vil forsøge at modernisere. Dette er mod Tessons indstilling, da han netop ønsker at bevare naturområder og ikke er en tilhænger af moderne teknologi.
Han beslutter sig derfor at genoptræne sin kvæstede krop ved at gå fra den ene ende af Frankrig med start ved grænsen til Italien til den anden ende ved kysten i Normandiet. Men han vil gå på "les chemins noirs", de små veje ofte kun angivet med små sorte streger på de detaljerede IGN-kort. Rejsen varer fra den 24. august til den 8. november.
Sur les chemins noirs handler om denne tur, hvor han oftest er alene, undertiden ledsaget af en ven, men hvor nætterne oftest tilbringes i et medbragt telt. Det er en forrygende tur i bjergområder og gerne gennem skove, langs floder eller lignende, hvor der er rester af gamle stisystemer. I bjergområderne er der ruiner fra gamle landsbyer, andre steder har udlændinge købt sig ind i forladte huse, men Tesson anklager vores fortravlede hverdag, hvor alt skal flyttes rundt i vores trang til at få ting. De byer som han passerer hurtigst muligt ligner jo hinanden: et historisk centrum i midten, en ring af huse og villaer, en ring af trafik og en ring af indkøbscentre.
Det er på mange måder også en indre rejse for at finde de indre værdier og fastholde dem, men også en ode til naturen og et liv der ikke er fastlagt og bestemt i alle detaljer. Han citerer også flittigt forfattere og forskere.
Bogen rummer beskrivelser af Frankrig og steder der ikke er i guidebøger, så her er der ideer at hente.

Christian Page: Belleville au coeur Fortælleren og hovedpersonen er Christian Page, der før havde en lille familie og var ansat som ...