Serge Joncour: Chaleur humaine
En ny prægtig roman fra Serge Joncour der atter viser en anden side af Frankrig, nemlig naturens og bøndernes verden, samtidig med en sviende kritik af de ansvarlige.
I nogle få uger, fra begyndelsen af januar 2020 til slutningen af marts, vil dagligdagen for en fransk familie blive vendt op og ned sammen med resten af verden. Det er covid-udbruddet der beskrives både på det store verdensplan, men især i en lille familie, der har været splittet, men som nu søger sammen.
Vanessa, Caroline og Agathe flygter fra byernes indespærring og tager tilflugt i Bertranges, en gård i Lot mellem bakkerne og floden, hvor deres forældre stadig bor. De tre søstre finder Alexandre dér, denne beroligende bror, som de har været i strid med i femten år, samt gårdens dyr, der vil styrke klanens bånd.
Hvis man har læst Joncours forrige roman Nature Humaine, kender man allerede de fleste af personerne og gården og landskabet, så det er en ren fornøjelse at få en fortsættelse. Oplevelsen bliver måske bedste ved at starte med Nature Humaine.
Gennem en familieopdeling mellem by og land beskriver forfatteren de skadelige virkninger af global opvarmning på træer, dyr, afgrøder og adgang til vand. De hovmodige byboere er meget glade for at finde et territorium, som de synes er jomfruelig frem for at forblive indespærret på deres få kvadratmeter.
Fra klimaændringer til familieopgør, fra epidemier til genopdaget kærlighed, gennem personerne, der er isolerede, oplever vi en sjælden intensitet.
Med Chaleur humaine holder Serge Joncour et svimlende spejl op for os, og hans familie- og samfundssaga er et stort og vellykket værk.
ALBIN MICHEL (23/08/2023)
No comments:
Post a Comment