Monday, October 30, 2023

Astérix: L'iris blanc

 Astérix: L'iris blanc


Så er den nye Astérix på gaden og når man først er startet på den, slipper man den ikke. Den er umådelig sjov, aktuel, sprogligt fyrværkeri og tegnet med de sædvanlige overraskelser.

Årets Astérix L'Iris blanc er album nummer 40 i serien. For første gang er teksten af Fabaraco og tegninger er af Didier Conrad. Et godt makkerpar der lever op til de seneste års store succeser.  

L'Iris blanc udspilles i den lille landsby, der får besøg af en lidt speciel romer Vicévertus, der mener at gallerne skal besejres ved hjælp af "positiv tænkning". Det skal indpodes hos de romerske garnisoner, og desuden hos indbyggerne i Asterix' landsby, en ny filosofi og måder at udtrykke sig på. Venlighed, empati, sund livsstil, harmoni mellem væsener... Denne ædle tale skjuler hensigter, der langt mindre er det.

Vi kommer også omkring en tur til Lutèce og ser CGV (Char à très grande vitesse), løbehjul og andre nyodens ting i det gamle Lutèce. Der er parodier på kendte franske personer og en leg med sproget der ofte er meget morsom. 

Ja, det er som Astérix skal være, så skynd jer at få fat på den!


Les Éditions Albert René
Première édition en album : 26 octobre 2023


No comments:

Laure Boutault: La robe du Lutetia

 Laure Boutault: La robe du Lutétia En ret spændende og omfangsrig bog, der fik en pris fra Femme Actuelle i 2021. Hvis du kan lide familieh...