Alice Zeniter: Juste avant l'oubli

Efter med stor begejstring at have læst og anmeldt den danske oversættelse af Alice Zeniters "Kunsten at miste", fik jeg lyst til at læse ét af hendes tidligere værker, og valget faldt på "Juste avant l'oubli" fra 2015.

Historien er her en helt anden, idet den handler om en afdød forfatter, der efter sigende havde begået selvmord ved at kaste sig ud fra klipperne på en ø i Hebriderne, hvor han leve afsondret. Forfatteren er Galwin Donnell, og han skrev nogle meget berømte kriminalromaner. Hans sidste værk mangler dog det sidste kapitel, men det gør ikke bogen mindre interessant, synes hans læsere. Hvert tredje år samles en gruppe litteraturforskere på øen i en uge for at diskutere hans forfatterskab. Øen beboes ellers kun af en vagt.

Émilie er en ung kvinde, der efter at være startet som gymnasielærer, hellere vil forske og hun vil skrive om Galwin Donnell. Hun bliver inviteret til øen. Senere kommer hendes kæreste Franck, der er sygeplejerske.

Vi bliver nu vidner til de meget selvoptagne litteraturforskeres møder og samvær, men samtidig følger vi kærlighedshistorien mellem Émilie og Franck, der møder en del vanskeligheder. Endelig kommer øens vagt til at spille en stor rolle. Mere vil jeg ikke afsløre her.

Selv om Galwin Donnell er en fiktiv forfatter, som Alice Zeniter har opfundet, fremstilles hans forfatterskab i mindste detalje med fodnoter, foredrag, henvisninger etc, så man faktisk tror at han har eksisteret. Forskerne har travlt med at undersøge hans litteratur, men også ham selv for at forstå hans bøger, men i den underliggende historie, der næsten er formet som en krimi, får vi en helt anden sandhed at høre. Mesterligt fortalt.

En både morsom og tragisk historie, en kærlighedshistorie hvor de to næsten ikke mere kan nå hinanden, da de er revet ud af deres hverdag.

Bogen kan måske godt virke som et eksperiment med genrer som pasticher, krimiroman, kærlighedshistorie og litteraturforskning, men det er meget vellykket.

Flammarion, 2015