Amélie Nothomb: Les Aérostats

Årets roman af Amélie Nothomb udkom den 19. august som en slags start på la rentrée littéraire. Det har i mange år været en fast bestanddel af min læsning og i år er Amélie Nothomb helt på toppen. En fornøjelse at læse denne korte, men tætte roman.

Der er sikkert en del selvbiografisk stof i skildring af den unge studerende, Ange, 19 år, der læser filologi på et universitet i Bruxelles. Hun bor sammen med en meget nøjeregnende og autoritær pige, der er et par år ældre.

Ange mangler penge og får et job som hjælpelærer til den 16-årige dreng Pi, der efter faderens udsagn lider af dyslexi (ordblindhed). Ange får ham hurtigt kureret, for det som en egentlig lider af er ensomhed og pubertetsproblemer. Læsningen er værker af Stendhal, Homer, Kafka m.fl., og hurtigt får vi en række spændende diskussioner af bøgerne mellem de to. Læsning af litteratur kan få unge til at opleve noget, som kan få dem til at glemme ensomhed og dagligdags problemer og sprænge rammerne.

Ange bliver lidt betaget af den meget intellektuelle Pi, men føler ikke meget for hans forældre. Faderen ønsker at dominere totalt, men Pi har gennemskuet ham og moderen med.

Der sker mange andre ting i Anges liv bl.a. at hendes lærer på 50 år erklærer hende sin kærlighed.

Det er et spændende forsvar for litteratur og læsning sammen med skildringen af to unge, bundet af deres ensomhed og mangel af venner på vej til at blive voksne.

Amélie Nothombs stil med et sprudlende sprog, levende replikker, spidse humor og oplæg til debat er atter hendes store styrke i denne bog, som i adskillige af de tidligere.

Kan anbefales!

Albin Michel, august 2020