Wednesday, July 01, 2020

Jean-Christophe Rufin: Le Flambeur de la Caspienne


Jean-Christophe Rufin: Le Flambeur de la Caspienne


Jean-Christophe Rufin fortsætter sin serie med beretningen om den ikke så velsete konsul Aurel Timescu, der selv om han er født i Rumænien er blevet en del af det franske ambassadesystem.

I de to forrige værker var han to steder i Afrika, men nu er han sendt til Baku, hovedstaden i Asarbajan. Det er en stort skifte, men Rufin formår igen at fortælle en god historie og giver os samtidig en god baggrund for forståelsen af landets sociale forhold, kultur, geografi og historie. Alt er meget grundigt dokumenteret.

Aurel føler det umiddelbart ikke som en straf at være sedt til Baku, for den minder ham om Paris med sine kafeer og sine gamle kvarterer. Men alt får en brat ende, da han er kaldt til møde med ambassadøren. Denne er på forhånd meget sur over hans udnævnelse her og vil sørge for at han snarest vil blive sendt bort. Aurel får dog lidt støtte af den kvindelige konsul.

Stemningen på ambassaden er meget dyster ved Aurels ankomst. Chefen er noget tyrannisk og er præget af, at hans kone er afgået ved døden ved en ulykke. 

Her har vi så starten på Aurels virke. Ambassadørens kones død er lidt for mærkelig, for var det virkelig en ulykke?? Det skal jeg ikke afsløre her, men vi får en hæsblæsende tur gennem forfulgte kritiske journalister, en russisk mafia og de lette penge der er opstået ved den nye olieudvinding.

Aurel der er præget af sit behov for hvidvin, mærkelige beklædning og et musikalsk geni, der kan sætte ham i en for for trance og give ham nye impulser i eftersøgningen, ligner sig selv fra de forrige værker, men lidt ekstra bygges der på gennem hans kontakt til forskellige kvinder. En enkelt af dem er endda meget nærgående, så hvordan reagerer han på det?

Skrevet med et skarpt blik på Asarbajan, men også med en stor humor og en evne til at fortælle en god historie.



Flammarion, juni 2020



No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...