Eric Vuillard: Une sortie honorable

 Eric Vuillard: Une sortie honorable

Har allerede omtalt flere af Vuillards bøger, og han fortsætter med sin undersøgende, skarpe stil, hvor kombinationen af roman og konkrete begivenheder får hårene til at rejse sig på hovedet af en. Hvordan har man kunnet manipulere og forføre folk uden reaktioner i særlig grad.

Han har ingen ligemænd hvad angår at at fordømme politikernes samarbejde med det militær-industrielle kompleks. I sin roman fordømmer han den fjerde republiks kirkegårdsgravere. Det er notabiliteterne, indavlede adelsmænd, borgmestre for livet, urørlige i deres len, komfortabelt installeret på bænkene i Palais Bourbon, som Vuillard karikerer med omhu og grusomhed.

Denne gang er det til Indokina, han tager os. Det er først i 1930'erne, nær Saigon i en gummiplantage tilhørende Michelin, at han sætter scenen og beskriver det helvede, som kulierne gennemlever. Det er slaver der tvinges til et så ensformigt arbejde at flere hænger sig.

Disse mennesker vender sig snarere til kommunismen der vil befri dem, end til herrernes kapitalisme, der dræber dem. En skam for Frankrig og for Vesten, der præsenterer disse oprørere for os som banditter.

Tredive år senere er det i Nationalforsamlingen, at det kommende drama fortsætter. Store taler og tomme ord. Skal vi fortælle "sandheden" til franskmændene om det igangværende kaos i Tonkin og Diên Biên Phu?

Bemærkelsesværdig analyse af den franske tilstedeværelse i Indokina, som vi første gang observerede i 1930'erne. Derefter lærer vi, at årsagen til Frankrigs militære tilstedeværelse i disse fjerne steder ikke har andet formål end at støtte og beskytte handelen med virksomheder og deres overskud til gavn for aktionærerne.

Der er mange alvorlige og rystende afsløringer i denne skarpe og meget væsentlige bog, for det er jo ikke kun noget der foregik dengang, Vi kan stadigvæk se det omkring os.

Vuillard er en forfatter, man bør læse.

ACTES SUD (05/01/2022)