Friday, May 24, 2019


Marie Gauthier: Court vêtue



En debutroman, der har fået "Prix Goncourt du premier roman", og det er sandelig et godt valg, for det er en helt speciel roman med en lidt hemmelighedsfuld og mystisk tone, selv om den foregår i helt realistiske omgivelser. Noget er virkelighed, men andet er drøm og ønsker. Noget er knyttet til tanken andet til kroppen.

Hovedpersonerne er Félix, 14 år, der på grund af skolevanskeligheder er på et midlertidigt arbejde i en anden kommunes vejarbejdsafdeling. Hans chef har altid en smøg i kæften og er ofte på bar og halvfuld. Han har en datter Gil(berte), der laver mad til de to, og arbejder i er lille supermarke. De bor sammen i et stort hus nær landevejen.

Félix arbejder godt og får skabt sig en tilværelse, men han er tiltrukket af Gil uden rigtigt at forstå hvordan. Hun tager sig af ham som en lillebror, men ser ikke i starten, at han er ved at udvikle sig til en rigtig mand.

Gil er en megt køn og tiltrækkende ung pige  på 16 år, der vækker alle mænds interesse, og hun er ikke smålig med at give sig hen. Hun har et sært forhold til sin krop, som hun føler skal bruges.

Landsbyen er umådeligt kedelig, sommervarmen er næsten uudholdelig, Gil vil leve og Félix vil prøve at forstå sine følelser for Gil, så det er en sand udviklingshistorie. Vi ser kontrasten mellem de unge og de gamle, satheden og søgen efter den sande kærlighed i et spil, der har de forskellige personer som afsender.

Der er en søgen og et krav, men det er ikke altid nemt at forene dem.

En meget flot debutroman, spændende at se, hvad det kan udvikle sig til.


Gallimard, 2019

No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...