Tuesday, June 26, 2018


Sophie Tal Men: Entre mes doigts coule le sable


 Efter en vellykket debutroman (se omtalen)  er Sophie Tal Men på banen igen med en fortsættelse af historien om Marie-Lou, der er udstationeret i Brest i sin lægeturnus. 

Hun har indledt et forhold til Matthieu, der også er læge i turnus, men han er bretoner af fødsel og lidt af en stenmand, når han skal vise sine følelser.

Vi følger Marie-Lou på neurokirurgisk og senere psykiatrisk afdeling og får derved stort kendskab til to forskellige måder at behandle sygdom på.

Kærlighedsforholdet har sine op- og nedture og Marie-Lou har heldigvis sine venner og værtshuset "Gobe.Mouches", der er kendt for sine specielle drikke.

Der er gode beskrivelser af livet på sygehuset både med de alvorlige tilfælde, men også med en mere generel beskrivelse af videreuddannelsen af læge.

Heldigvis er det ikke kun hospital, vi får også gode stemninger fra Bretagnes natur og kyst samt mange af de specielle ting som man kan opleve der.

Lever bestemt op til første bind.

Albin Michel 2017

No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...