Anne-Gaëlle Huon: Ce que les étoiles doivent à la nuit

 Anne-Gaëlle Huon: Ce que les étoiles doivent à la nuit

Vi genfinder universet i Anne-Gaëlles foregående roman, Les Demoiselles, som vi læste med stor fornøjelse. I denne roman er det gennem historien om Liz i dag (2020) og Balthazars historie, der begynder i 1951.

Tiderne blandes skifvis i kapitlerne og griber os for bedre at få os til at møde disse smukke skæbner, dette kultursammenstød, i et stort brag af pander og gryder, der kolliderer.

De små sammenstød blander sig med køkkenredskaberne, latteren med tårerne, som et flot fyrværkeri. Farverige og uforglemmelige karakterer, rytme og følelser præger en uforglemmelig rejse i dette Baskerland med tusinde farver!

Vi kommer på mange måder gennem det tyvende århundrede på godt og ondt, men det er gennem beskrivelserne af et stort persongalleri og dette så smukke Baskerland, at vi gribes uimodståeligt. Desuden er det en stor glæde at møde en del af personerne fra Les Demoiselles og får nogle historier fortalt færdigt.

Undertiden kan man have lidt svært ved at placere de enkelte småhistorier i en sammenhæng, men jeg skal love for, at Anne-Gaëlle Huon mestrer at føje trådene sammen.

Lidt efter lidt, fra bog til bog, bygger Anne-Gaëlle Huon et univers, der uden at tage unødvendige omveje rammer læserens hjerte som disse stjerner i natten.

Bogen kan sagtens læses uden at kende Les Demoiselles, men umiddelbart vil jeg foreslå, at man læser den først,

LE LIVRE DE POCHE (20/04/2022)