Sunday, November 08, 2020

Maël Renouard: L'Historiographe du royaume

 

Maël Renouard: L'Historiographe du royaume


En meget speciel roman/beretning om en person med tilknytning til sultanens og senere kongens hof i Marokko. Vi følger ham fra tiden med det franske protektorat, Marokkos selvstændighed i 1956 og op til to attentater mod Hassan II i starten af 1970'erne. I en form for efterskrift møder vi ham i Paris i 1999.

Personen, der fortæller er Abderrahmane Eljarib, der trods ringe sociale kår, men via sin store kunnen i skolen kommer til at gå på Collège royal i samme klasse som den senere Hassan II.

Det skulle være en garanti for en senere placering i samfundet, men med Abderrahmanes beretning, kommer vi til at opleve, hvordan det at være i gunst eller ugunst kan betyde meget.
 
I en periode er Abderrahmane således næsten sendt i eksil fjernt fra hoffet, mens han senere får en rolle som kongedømmets historiker, dvs at han skal beskrive kongens gøren og laden  med tryk på det positive.

 
Abderrahmane Eljariber en person der er meget lærd og belæst, har studeret i Paris. Han føler, at hans skal være loyal mod kongen, og det overholder han næsten til punkt og prikke.

Bogen er interessant som en skildring af Marokkos historie, de forskellige grupper og om en konge der på den ene side gerne vil være nytænkende, men som samtidig bærer på en lang tradition, som han ikke vil svigte.

Hassan II er en despot, der er uudgrundelig for alle og som ingen tør sige imod. Han er lunefuld og ubarmhjertig mod sine fjender.

På mange måder interassant læsning, men nok lidt langtrukken trods adskillige gode og velfortalte episoder. Vi kommer ikke specielt tæt på Abderrahmane, men det er måske også hans rolle at være mere eller mindre selvudslettende.

Blandt de fire sidste om årets Goncourty, men ikke min favorit.


Éditeur : GRASSET (02/09/2020)




No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...