Sunday, December 13, 2020

David Foenkinos: La famille Martin

 

David Foenkinos: La famille Martin


En ny bog af Foenkinos plejer at være en fornøjelse, og det er La Famille Martin også.

Fortælleren er en forfatter, der lider af skrivebesvær. Han har skrevet mange romaner, men er gået i stå, måske også fordi hans kone har forladt ham.

Han får dog den ide, at nu vil han ikke længere skrive fiktion, han vil gå ned på gaden og den første han møder, vil han få til at fortælle om sit liv. Det bliver en ældre dame Madeleine Tricot, enke med to døtre, hvor den ene er rejst til udlandet. Den anden Valérie er gift, har to børn og hun tager sig af moderen.

Det lyder jo lidt kedeligt og også meget almindeligt bare ved efternavnet Martin.

Det viser sig dog, at der pludselig åbner sig en masse spalter i de forskellige personers små betroelser, der nærmest sprænger forfatterens første indtryk. Madeleine har arbejdet hos Chanel og har mange oplevelser med Lagerfeldt, Valérie er midt i en krise, da ægteskabet er gået i stå skal de skilles? Hendes mand har en chef der chikanerer personalet, børnene er unge i teenagerkrisen og sådan bliver der ved med at dukke nye personer og ting op.

Der er således mange historier, der skal kædes sammen og fortælleren beretter om dem, efterhånden som han møder dem, men romanen er alligevel komponeret med nogle ubekendte, som man som læser gerne vil have styr på. Desuden er der en fortælling om hans forhold til konen, der har forladt ham. Skal deres forhold genoptages?

Foenkinos spiller med mange bolde og med stor dygtighed, men måske er der nogle bolde, der ikke helt bliver grebet og måske bliver det lidt for smart.

Bedøm det selv, for man kan godt få nogle timers fornøjelser med læsning og nikke genkende til en række situationer, som man selv har oplevet.





Éditeur : GALLIMARD (01/10/2020)



No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...