Maurice Genevoix: Ceux de 14

 Maurice Genevoix: Ceux de 14

En bog som jeg har haft liggende et stykke tid, men nu skulle det være. Jeg måtte læse denne 750 sider lange beskrivelse af de første 8 måneder af la Grande Guerre. Det er ikke så få bøger jeg har læst om krigen, men denne bog gav noget ekstra dels i sin nøgterne beskrivelse af frygtelige begivenheder og scener dels i sit nøje beskrevne persongalleri. Man kommer så tæt på personerne, at man næsten synes, man har dem foran sig.

1. august 1914: Frankrig dekreterer generel mobilisering. Den 2. august sluttede Genevoix, en strålende normalianer, der endnu ikke er 24 år, sig til det 106. infanteriregiment som sekondløjtnant... Ni måneder senere blev han alvorligt såret og udskrevet. Slut på krigen for den unge Genevoix. 

Mellem denne  augustmåned 1914 og de tre kugler, der ramte ham, den 25. april 1915 i Tranchée de Calonne, deltog den unge mand i slaget ved Marne, marcherede mod Verdun og frem for alt i fire lange måneder forsvarede han Les Eparges.

Fra sommeren 14 til det kommende forår i 1915 oplevede og så han infateristens daglige liv, mudderet, blodet, døden, mens man stadig troede på en kort krig.

Vi får beskrivelsen af den næsten umulige indtagelse af en bakketop ved les Eparges. I starten er soldaterne fyldt af håb, men det efterfølges af desillusionen og afskyen for denne afskyelige krig, hvor mænd bliver sendt ud for at angribe uindtagelige stillinger, hvor ubrugelige offensiver følger hinanden og hver gang tager mange liv. I alt var der ca 12000 tab og sårede.

Det er ikke en roman, det er simpelthen et vidnesbyrd, uden dramatisering, uden nogen som helst form for sensationslyst ... et menneskeligt vidnesbyrd om kammeratskab, venten, frygt, kulde, mudder, et dagligt vidnesbyrd, der er blevet omhuggeligt noteret ned af Genevoix. Det er rigtige personer, der har levet, ikke romanpersoner.

Et virkeligt vidnesbyrd der har karakter af et mesterværk.

FLAMMARION (02/10/2013)