Emmanuel Bove: Mes amis

 Emmanuel Bove: Mes amis

Første roman af Emmanuel Bove (1898-1945) og første succes, i 1924. Herhjemme er flere af hans romaner oversat på forlaget Chataigne.

Victor Bâton, en tavs, ensom mand, der er vendt hjem såret af en granat og med tilkendt pension. Han bor i Paris i et elendigt værelse og er på fattighedstærsklen. Hans søgen efter venner optager hans dage til et form for besættelse. Han går meget rundt, tænker på livet, venskab, kærlighed og møder faktisk flere farverige karakterer. Mænd: Henri Billard, egoistisk interesseret i Victors penge, Neveu den desperate sømand, Henri Lacaze rig borger, der yder velgørenhed. Og kvinder også: Lucie Dunois ejer af en bistro og er lejlighedsvis elskerinde, Blanche kabaretsangerinde. De kunne alle blive hans venner... men oftest er de mere interesserede i sig selv end i fortælleren, der hver gang befinder sig alene og skuffet efter disse møder.

Men han er heller ikke perfekt og interesserer sig også mest for sig selv. Er bl.a. meget interesseret i at se sit egen spejlbillede. Han forlader lige så ofte vennerne" som de forlader ham. Styrken i denne historie ligger i dens afklædte stil – korte, klare, tilsyneladende uskyldige og sætninger blottet for følelser.

Skriften, næsten musikalsk i sin uforanderlige rytme, forstår at opbygge en spænding, på trods af et næsten ikke-eksisterende plot: mere end en roman, som antydet i begyndelsen af ​​bogen, er det flere noveller, alle gennemsyret af en dyb , eksistentiel tristhed. Der er nogle meget skarpe portrætter og en sans for detajler i beskrivelserne. Det er ikke altid respekt der styrer fortællerens afsløring af personerne, men ofte en grum sort humor.

Ensomhed i byer, inaktivitet, efterladthed, respektløshed, efterkrigstid og manglende håb om fremtiden.