Jacqueline Lefort: La disparue du calvaire

 Jacqueline Lefort: La disparue du calvaire

En lang historie, der falder i to dele med ca 20 års adskillelse. De fleste af de spørgsmål, der står tilbage efter første del, bliver mere eller mindre besvaret i anden del.

Historien starter i 1921 i en landsby i Haute-Loire: Léonie og Marceau er femten år gamle og elsker hinanden så højt, at selv den latente rivalisering mellem deres respektive familier sandsynligvis ikke vil kompromittere deres planer om en fremtidig forening. Problemet er dog, at Léonies familie er fattig, mens Marceaus far er rig og er byens borgmester.

Men en dag forsvinder Léonie på mystisk vis, angiveligt offer for en gammel eremit, der bor i udkanten af ​​landsbyen. Han udnævnes til at være den skyldige og begår? selvmord.

Men Marceau afviser denne version, som i sandhed skjuler et plot udklækket af visse notabiliteter til merkantile formål. Alene mod alle kan han kun bøje sig for en parodi på retfærdigheden, som ikke blot besudler en mands ære, men som ikke tillader ham at genfinde sin lille forlovede. 

Han skal vente sytten år, før en lignende begivenhed tillader den politimand, han er blevet, at genoptage efterforskningen. Forsvinden af ​​en anden ung pige under noget lignende omstændigheder vil bringe ham tilbage til sin fødeegn, i fodsporene på den pige, han aldrig har været i stand til at glemme...

Velskrevet og spændende med nogle gode beskrivelser af landsbyen og dens beboere. Borgmesteren vil have elektricitet til byen, men det ønsker de ikke som de stokkonservative bønder de er. Skildringen af mellemkrigstiden er i øvrigt ganske fin.

Hovedpersonerne er de to brødre, der i barndommen ikke var meget for hinanden, men nu sker der ting som bringer dem sammen.

EDITIONS DU MOT PASSANT (14/03/2019)