Friday, May 27, 2022

Viginie Grimaldi: Il nous restera ça

 Viginie Grimaldi: Il nous restera ça 


Ja, når nu alle andre læser hendes bøger, så følger jeg gerne trop. Det er en af disse feel-good- romaner, hvor man gennem en række dagligdagsproblemer, følelser af enhver art, hvor vi møder død, fattigdom, hustruvold, sorg, ensomhed og de efterladte unge. Ja, der er plads til meget, men det er ikke en samfundskritisk roman, men en roman der prøver at vise, hvad andre mennesker betyder for os. Ikke så ringe endda.

Udgangspunktet for roman er Jeanne, der lige har mistet sin mand. Hun er 74 år og kan se nogle økonmiske problemer foran sig. Hun beslutter at leje et værelse ud i sin lejlighed.

Hun bliver nærmest overfaldet, da hun er ved at sætte en annonce op i en lokal butik. Theo er den første der henvender sig. Han er 18 år, boet på ungdomshjem, men har fået en plads hos en bager. Han har intet sted at sove, så en billig leje passer ham. Den næste er Iris, 33 år, der kun har sin kuffert som bagage. Hun har forladt sin hjem og vil bygge en tilærelse op selv.

Jeanne tager imod de to.

Når tilfældighederne bringer dem sammen under samme tag, bliver disse tre beskadigede væsener nødt til at lære at leve sammen. Den mystiske unge kvinde, den frække dreng og den diskrete dame befinder sig på trods af dem selv i en lejlighed, der har mange overraskelser i vente.

Det er historien om tre ensomheder, der støder sammen, om disse uventede møder, der lyder som almindeligheder.

Bogen er bygget op over en periode på ca 7 måneder, hvor vi skiftes har vinklen på Jeanne, Iris og Theo. Det er tre skæbner, som vi stille og roligt tager til os og forstår. De er skildret i deres hverdage, men opbygges med flashbacks til deres fortid. Vi bliver efterhånden meget klogere på deres liv og de muligheder/ikke muligheder de har haft.

En mesterlig opbygninger og en yderst dygtig  forfatter, der holder fast i trådene.

Man bliver måske ikke specielt overrasket over forløbet, sproget er enkelt og uden større stilistiske effekter, men historien er god og man lukker bogen med et smil på læben.


FAYARD (04/05/2022)


No comments:

Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

 Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux En meget velskrevet ny roman fra Sophie Tal Men, hvor hun for en gangs skyld lader en del af handling...