Pierre Lemaitre: Miroir de nos peines
Vi er nu nået til tredje og sidste bind i Pierre Lemaitres trilogi om Frankrig i perioden 1914-1940, og han slutter med manér!
En lille pige Louise Belmont fik vi præsenteret i Au revoir là-haut, hvor hun legede med Édouard Péricourt i hans forslag til fantastiske masker, der skulle skjule hans ødelagte hoved. Louise er nu 30 år, hun bor i samme hus, hendes mor er død og hun har en stilling som lærer. I week-enden serverer hun på en nærliggende lille bistro. Kort sagt et lidt trælsomt liv, men nu kommer der til at ske ændringer!
På restauranten er der en mærkelig gæst, fast gæst hver uge, og en dag tilbyder han Louise 10000 Francs, hvis han må se hende nøgen. Efter flere overvejelser indvilliger hun, men det får helt specielle følger, der får Louise til at søge svar på sin egen og sin mors fortid.
Det er juni 1940, og Frankrig er under pres fra Nazi-Tyskland, hvor invasionen starter gennem Ardennerne.
Der er mange personer i beretningen om Frankrigs opløsning i juni 1940, men der er specielt nogle personerne som vi følger parallelt. Det er matematiklæreren Gabriel og hans væbner Raoul, der er i hæren, men de ser deres afdeling smuldre og opløses, Fernand der er mobilgardist og Jules der er bistroejeren. Desuden en helt speciel person Désiré, der som en kamæleon optræder i forskellige roller, hvor han viser systemets svagheder og mangler, mens han samtidig snører alle.
Det er en fantastisk skildring af flugten fra Paris i juni 1940, hærens og samfundets sammenbrud med alle skurkene, men også nogle helte. Det er berettet med stor elegance og overblik, men også med indslag der henviser til vores tid og problemer.
Tonen er som tidligere både alvorlig, men også fyldt med sort humor. Om alt er historisk korrekt ved jeg ikke, men der er så mange episoder og detaljer og kildelisten er omfattende, så man må formode, at Pieree Lemaitre har sin dækning i orden.
Det er litteratur på niveau med Balzacs romaner, afslørende og dybdeborende. Et billede af Frankrigs smerter, der ikke kun peger bagud, men også frem mod nutidens Frankrig.
Absolut i top.!
No comments:
Post a Comment