Sarah Chiche: Saturne
En meget stærk begyndelse på en bog. Vi følger næsten minut for minut en dødskamp hos den 34-årige Harry, der dør af leukemi. Han kommer fra en rig familie af læger, der flygtede til Frankrig efter Algeriets uafhængighed. Han efterlader en lille pige på femten måneder og en kone, Ève, som han var vanvittigt forelsket i, men som alle i familieklanen hader.
Omkring tredive år senere, efter en ekstrem depression, der næsten kostede hende livet, begynder barnet, der er blevet voksen, at skrive denne roman for at fremkalde sit liv hjemsøgt af tab og sorg, men også af skyggen af en lidenskab, der helt sikkert knuste hendes familie.
Bogen falder i to dele, hvor første del er den bedste. Den handler i sær om Harrys opvækst i Algeriet og senere i Frankrig om hans manglende lyst til at deltage i familiens stive og følelseskolde liv som meget velhavende. Det er en facade hvis sprækker han ser.
Hans liv ændres da han bliver håbløst forelsket i Ève, hvis fortid forbliver skjult for ham længe. Hendes ankomst til familien betyder at dens sikre liv forandres.
Anden del er om den lille datters liv. Hun vil frigøre sig fra alle bånd og flygter fra familien, men hun nægter, at hendes far er død og i det hele taget at medlemmer af hendes familie efterhånden er døde. Det bliver en dyb psykisk og fysisk krise, som kun det at skrive kan redde hende fra.
En lidt mærkelig bog, men med mange gode iagttagelser og overvejelse over vores forhold til hinanden, til livet og døden. At Sarah Chiche er psykolog og psykoanalytiker kan tydeligt mærkes og måske lidt for meget i bogen.
Seuil, august 2020
No comments:
Post a Comment