Saturday, January 15, 2022

 Delphine Giraud: Six ans à t'attendre


En bog der først blev udgivet som autoédition hos Librinova, men der blev der talt så meget om den, at den blev udgivet på forlaget Editions Fleuve og senere som Pocketbook.

Historien handler om Rachel og Vincent, der siden deres ungdomsår har levet en stærk og lidenskabelig kærlighed. Men få dage efter at have fejret deres ti års møde og kort før deres bryllup, forsvinder Vincent under tragiske forhold. En motorcykelulykke, men man finder ikke noget lig.

Historien begynder seks år efter ulykken. Mens Rachel forsøger at leve sit nye liv uden ham, stadig i hjertet af hendes hjemlige Vendée, møder hun tilfældigt i Paris' gader en mand, der ligner ham på pletten. Hun er sikker på, det er ham. Men de få sekunders forvirring, der forhindrer hende i at reagere, får hende til at gå glip på muligheden for at henvende sig til ham. Manden går allerede videre uden at bemærke hendes tilstedeværelse. Den unge kvinde vil derefter starte forfølgelsen og forsøge at reparere de fejl, som hun allerede føler sig skyldig i.

Rachel vil være i stand til at regne med sin families usvigelige støtte til at gå på jagt efter sandheden. Med hjælp fra Gautier, hendes impulsive fætter, som også er Vincents bedste ven, og Carole, hendes livlige og sprudlende tvillingesøster, vil Rachel lede efterforskningen, mere beslutsom end nogensinde.

Vil hun finde ham? Var det virkelig ham? Og hvis ja, hvorfor blev han erklæret død?
Der er nok at tage fat på, og intrigen er da ganske hæderlig, men der skulle have være kortet meget ned på sidetallet for at holde stilen og tempoet. Det bliver ofte for sødladent eller for opgivende eller for voldsomt etc.

Håber at Delphine Giraud vil vende tilbage med en bedre gennemarbejdet bog, for hun har fat i mange gode temaer f.eks. omkring familiebånd og familiefølelse.


POCKET (09/07/2020)


No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...