Ruben Barrouk: Tout le bruit du Guéliz

 Ruben Barrouk: Tout le bruit du Guéliz

En debutroiman der er blandt det første udvalg af romaner til årets Prix Goncourt, og selv om den er både velskrevet, har en intens historie om de sidste jøder i Marrakech, en fortælling om en række jødiske traditioner og en by der nu er helt arabisk, fanger den mig ikke helt.

I Marokko faldt den jødiske befolkning fra 200.000 i 1949 til 18.000 i 1977 og er nu nede på omkring 4.000. Marokkos historie er et enestående eksempel på jødisk-muslimsk sameksistens. I over to tusind år har jøderne i Marokko bidraget til landets kultur og arv. Den fælles historie mellem jøder og muslimer er præget af udveksling, forståelse og fælles traditioner. I dag er det fuldt ud erkendt, men de mange udvandringer til Israel, Frankrig, Canada m.fl. har gjort den jødiske del af befolkning til en meget spinkel del. Gennem jødeernes udvandring efter krigen i 1967, traditionerne og de familiebånd, der væves og opløses, skildrer forfatteren med rørende nøjagtighed oprindelsens rigdom og den kollektive erindrings kompleksitet.

I et kort referat af bogen kan man sige, at den handler om at en gammel kvinde plages af en mystisk støj dag og nat. Hun bor i Guéliz-distriktet i Marrakech. Bekymret forlader hendes datter og barnebarn Paris for at undersøge sagen. På stedet udspørger de bedstemoderen, sover i samme rum hende, men de hører intet, selv om hun siger, at hun stadig plages af den.

De tre personer prøver at følge fortidens spor først i Marrakech og den store jødiske kirkegård og i det gamle jødiske handelskvarter Mellah for at afværge glemslen. De tager også på en længere udflugt for at fortsætte med at bede til de helgener, der hviler på hellige steder. Romanen er fuld af anekdoter og minder om livet i fortiden og de traditioner som ikke er blevet videreført.  

Vi har tre forskellige synsvinkler på jødernes forsvinden: bedstemoderen der som den sidste vil bevare mindet om den gamle tid, datteren der har oplevet det i sin barndom og forsøger at genoplive det og endelig hendes søn, der er på vej væk fra traditioner og tiltrækkes af et moderne liv.

Romanen udmærker sig ved at skildre Marrakech med denne livlige og farverige bydel, og beskrivelserne er sanselige poetiske og vellykkede. Det er en levende by med dens smalle gader, dens markeder og dens indbyggere. Temaer som den evige jødes vandring, ensomhed, tiden der går og alt der forandres, eksil, pligten til at huske og respektere og videreføre traditioner. Der er nok at tage fat på, men den sikre skarhed i romanen savnes.

Albin Michel (21/08/2024)