Sandrine Collette: Madelaine avant l'aube

 Sandrine Collette: Madelaine avant l'aube

Ny roman af Sandrine Collette, der må være blandt favoritterne til en pris i år. Har tidligere været meget begejstret for Et toujours les forêts og On était des loups og hendes nye bog arbejder videre med temaer som natur, drifter, overlevelse tilsat en snert af oprør.

Hvor? Hvornår? Det ved vi ikke. Og vi kommer ikke til at vide det. Hvis man tror, det er et eventyr, så bliver man chokeret, for det er en lang fortælling om rædsler, lidelser og hemmeligheder. 

Prologen er en forsmag på tragedien, og den opbygger fra starten en spænding, som bliver ved med at vokse og gennemsyre hele romanen.

I en landsby langt ude på landet lever, eller rettere overlever, beboerne på tre gårde: Rose, den gamle healer, som har taget hunden Bran til sig. Bran er fortælleren i de to første dele, Eugène med sin kone Aelis og deres tre sønner, Léon med sin kone Ambre, Aelis' tvillingesøster. 

Da der dukker en ensom lille vild pige op, som stjæler mad for ikke at sulte ihjel, beslutter Ambre, som ikke selv har børn, at tage hende til sig som sin egen datter. Mændene driver landbrug og bliver udnyttet af deres herrer, familien D'Ambroisie, som ejer jorden, og kvinderne bliver ustraffet voldtaget af familiens søn.

Sandrine Collette skildrer livet for bønder og tiggere, der er underlagt umenneskelige herrer, men også en vild natur, der ikke skåner dem. Beskrivelserne af det opslidende arbejde på landet er så levende, at man næsten kan mærke smerten i ryggen, de ømme skuldre og de forfrosne fingre.

Mændene accepterer deres skæbne med fatalisme, som om intet kunne ændres, og rollefordelingen er uforanderlig.

Det er Madelaine, den lille pige, der bringer et pust af oprør, som fører til tragedie. Hun er den, der gør oprør. Hun er den, der ikke underkaster sig, som udfordrer den etablerede orden med en dyriskhed og styrke, som gradvist vil få de andre karakterer til at indse, at deres elendighed ikke er uundgåelig.

Vil ikke afsløre mere om denne voldsomme fortælling, men læs den, for den vil gøre et uudsletteligt indtryk på dig.  og er skrevet i et fortættet og levende sprog.

J.-C. Lattès (21/08/2024)