Sandrine Collette: Et toujours les forêts
Corentin har fra sin barndom haft en krank skæbne, da ingen ville have ham. Hverken hans flygtede far eller især ikke hans mor, der gerne vil slippe af med ham. Han anbringer ham i familiepleje og til sidst hos sin bedstemor Augustine. Hun bor i et lille afsondret hus tæt ved skovene.
Corentin begynder senere at læse i Paris og sammen med vennerne isolerer de sig ofte i katakomberne. En dag indtræder den store katastrofe, alt brænder men Corentin overlever på mirakuløst vis, skjult i katakomberne. Da han vender tilbage til overfladen er alt ødelagt univers og alle er døde, nu er han alene.
Corentin møder næsten ingen og hans beslutter sig for at forsøge at vende hjem til Augustine.
Nu vil jeg ikke afsløre mere, men kan forsikre om, at det er spændende læsning. Kan hans enorme overlevelsestrang bære ham igennem. Kan han finde nogen andre? Er Augustine i live?
Det er virkelig et studie i et menneske, hvor rædslen og angsten har taget over i denne post-dommedag, men det er skrevet i en meget neddæmpet stil, der faktisk får det til at virke voldsommere.
Andre har skrevet om emnet, men Sandrine Collette har sin egen måde at skrive om det. En virkelig perle, der nok skal blive belønnet med diverse priser.!
JC Lattès, februar 2020
No comments:
Post a Comment