Charles Sitzenstuhl: La Golf blanche
En debutroman om en søns forsøg på at leve sammen med en tyrannisk far.
Det er en ganske almindelig familie: Moren er en lærer, der tager rundt i Alsace alt efter de vikariater hun får. Faderen er teknisk leder i en fabrik der fremstiller køkkener. De har to børn: Charles, den ældste og en lille pige, Flora. De bor i en villa i et roligt kvarter i Sélestat, en mellemstor by på grænsen mellem Bas og Haut-Rhin. Man skulle tro, at de har alt, eller næsten alt, til at være lykkelig.
Men faderens bil er en stor hvid Golf, og den bliver et symbol på en voldsom og destruktiv person, der fejer alt andet til side både fysisk og psykisk. Med en næsten sadistisk trang ydmyger og nedværdiger han sin kone og dernæst Charles, som han slet ikke synes er værdig til at være hans søn. Altid får han at vide, at han ikke er god nok til hverken det ene eller det andet. Faderen er tysker og slår ofte over i tysk, når han vil være endnu mere grusom.
Vi følger udvikling gennem flere år fra Charles er seks år til han er tretten: så kommer opgøret. Historien tager form af skildringer af det daglige liv. Som alle andre middelklassefamilier renoverer de deres hus, tager på vandreture eller tager til en sø for at bade. De deltager regelmæssigt i familiens måltider og faderen motionerer.
Der er ingen tvivl om, at romanen er ret selvbiografisk og fortæller om en søn, der på en måde beundrer og ser op til sin far, men hans kærlighed bliver ikke gengældt og ændrer sig derfor til had.
Ganske godt skrevet, for spændingen holdes oppe med faderens stadig stigende nervesammenbrud og grusomheder. Undertiden bliver det lidt for barsk.
Gallimard, januar 2020
No comments:
Post a Comment