Leïla Slimani: J'emporterai le feu

 Leïla Slimani: J'emporterai le feu

Vi er nu nået til tredje og sidste bind af Leïla Slimanis store værk Le Pays des Autres.
(Se bind 1 og bind 2), hvor vi når op til moderne tid. Her afslutter Leïla Slimani sin familiefresque på en fantastisk måde.


Mia og Inès er tredje generation af børn i Belhaj-familien og blev født i 1980'erne. Ligesom deres bedstemor Mathilde, deres mor Aïcha og deres tante Selma søger de frihed på hver deres måde, i eksil eller i ensomhed. De skal finde deres plads, lære nye koder, konfrontere fordomme og nogle gange racisme.

Denne saga er direkte inspireret af den gribende historie om hendes bedsteforældre, som forfatteren altid har betragtet som symbolske skikkelser, og den udspiller sig fra 1944, hvor Mathilde, en ung kvinde fra Alsace, møder Amine Belhaj, en soldat i den franske hær. Deres rejse fører dem til Meknes, en marokkansk garnisonsby og bosætterby, hvor de slår sig ned.

Denne sidste bog afspejler en international kontekst, der er præget af den begyndende globalisering efter afslutningen af den kolde krig. Personerne føres fra Casablanca til Paris, fra London til New York i en mesterlig roman, der blander det intime med store internationale begivenheder (Berlinmurens fald, VM i fodbold 1998, 11. september 2001, krigen i Irak) og marokkanske begivenheder (i et land, der er i bevægelse mellem modernitet og konservatisme, mellem moralsk hærdning og økonomisk krise).

Handlibgen starter i 1980'erne og følger 3. generation af Belhaj-familien, Aïcha og Mehdi og deres to døtre. Vi følger Mia og Inès deres barndom og ungdom, hvor Mia med sine spørgsmål og modsætninger, hendes ønske om at behage sin far for enhver pris og blive den søn, han aldrig fik. Mia har et kompliceret forhold til sin søster Inès, som hun hadede fra fødslen, men som hun stadig beskytter som en ulv.

Forfatteren gør et fantastisk stykke arbejde med at beskrive udviklingen af det marokkanske samfund under Hassan II, kløften mellem de (ny)rige og de (meget) fattige, eksil, at slå rødder i et land, der ikke nødvendigvis er ens eget, kvinders status og frigørelse og den brand, der fulgte i kølvandet på kampen for disse ting, som stadig er relevante i dag.

Man får nok mest ud af at læse de tre bøger kronologisk, men dette bind tre er bestemt også værd at læse uden at have læst de andre. Der er også en fin introduktion i bogens start.

Et mesterværk og stor litteratur.

Gallimard (23/01/2025)