Sarah Chiche: Aimer

 Sarah Chiche: Aimer

En lidt vild historie der fortæller om kærlighed der ikke slukkes mellem to mennesker i vores fortravlede nutid, hvor der ikke altid er plads til følelser.

Schweiz, 1984. Den niårige Margaux kaster sig ud i det iskolde vand i Genèvesøen. Hendes klassekammerat Alexis ser forstenet til, mens hun synker ned. Drengens far Henri dykker ned og redder Margaux. Der opstår et stærkt bånd mellem de to børn. Men snart forsvinder Margaux på mystisk vis og efterlader Alexis med et tomrum, som intet kan udfylde.

Alexis og Margaux mødes tilfældigt igen 40 år senere i Paris. Begge har levet deres liv med mere eller mindre succes og fiaskoer, kærlighed og problemer, glæder og traumer.

Når de mødes igen, og de kun har halvdelen af livet foran sig, kan/vil de så genoptage deres historie, hvor de slap?

Romanen skildrer parallelt de to personers udvikling og tegner samtidig et samfundsbillede af disse 40 år, hvor der er tale om højfinans og kapitalisme og deres giftige forbindelser til medicinalindustrien, en skandale om overudskrivning af opioider, fordi det er rentabelt, og fordi det er ligegyldigt, om det forårsager afhængighed. Folk føler nødvendigheden af konstant at præstere og bevare facaden, især den succesrige.

Sarah Chiche har en speciel måde at flette det intime sammen med det sociale. Aimer er ikke kun en roman om et par, det er først og fremmest en social og generationsmæssig fortælling, der stiller spørgsmålstegn ved vores tids udsvævelser – sundhedskrise, elitenes moralske fallit, nutidens ensomhed. Historien om Alexis og Margaux bliver det prisme, gennem hvilket vi opdager en verden, der er ved at miste sine pejlemærker, hvor kærligheden er det eneste pejlemærke, der er tilbage.

En ganske udmærket roman selv om den ofte er lidt usammenhængende og specielt slutningen burde være droppet.

Julliard (21/08/2025)