Michel Houellebecq//Frédéric Lo: Souvenez-vous de l'homme

 Michel Houellebecq//Frédéric Lo: Souvenez-vous de l'homme

Sammen med den seneste digtsamling udsender Houellebecq en cd med musik af Frédéric Lo. Den indeholder tolv digte som Houellebecq fremsiger med dæmpet stemme og med fuld kontrol over rytmen i den fortættede musikalske ledsagelse.

Det er en samling hvor ca halvdelen af digtene er hentet fra den nye samling, mens resten er hentet fra tidligere samlinger. Det er en science-fictionagtig fremstilling af det vestlige menneskes og kulturs dødskamp. Mennesket er ramt af apati, livstræthed og en dødelige udmattelse. Den "L'ancienne voie romaine" er endt i flugtens "autoroute". En art i sin sidste fase, hærget af krig og hungersnød, snart erstattet af maskiner. 

Det er ikke megen hjælp at hente, måske en tro på at en frelser vil dukke op: "Nous attendons pourtant le sauveur impensable". Trøsten søges i erindringen af barndommen der forlængst er slut.

"Au bord de la longue rivière/Douce et profonde en son milieu/Nous nous séparons de nos dieux/Les enfants jouent dans la lumière."

En atmosfære af angst og fordærvelse, som Baudelaire ikke ville have fornægtet, ledsages majestætisk af komponisten og arrangøren Frédéric Lo. 

Med »Souvenez-vous de l'homme« tilbyder de os sammen en sort messe af melankoli.

Water Music, distribué par Modulor. 2026

Michel Houellebecsq: Combat toujours perdant

 Michel Houellebecq: Combat toujours perdant

Ny digtsamling fra Michel Houellebecq der er mørk og dyster, da den kamp der omtales i titlen er kampen mod døden. Den kamp kan kun tabes. På mange måder er det en videreskrivning af hans seneste roman "Anéantir", der kan oversættes med tilintetgøre eller udrydde.

Digtsamling er et studie i Houellebecqs egen kommende tilintergørelse, men rammer også meget videre. Er vi ikke ved at udrydde os selv, menneskeheden, naturen. Kan vi stadigvæk holde fanen højt i en verden med krig og en større overgivelse af magten til maskinerne, roboterne og AI.

Tonen i de fleste digte og prosatekster er dyster, melankolsk og ofte desillusioneret, hvilket også afspejles i titlerne: En attendant l'envahisseur (I ventetiden på angriberen), L'aube du dernier jour (Den sidste dags daggry) eller Au bout du bout (I sidste ende). Teksterne er ofte korte, rammende og lidt beske. På 64 sider samler han de korte tekster, både på vers og i prosa, der skiftevis er mørke, provokerende og melankolske.

En digtsamling, der blander eksistentiel alvor og bevidst trivialitet, hvor man genfinder temaer, der gennemsyrer hele hans værk: ensomhed, desillusionering, aldring og følelsen af forfald, både individuelt og kollektivt, men også hans lyst til sexualitet, der er ved at forsvinde med alderens skavanker.

Næstsidste digt lyder: Non, cette vie n'est pas suffisante, elle ne peut pas contenir la millième partie de nos rêves. (Nej, dette liv er ikke nok, det kan ikke rumme en tusindedel af vores drømme.) og det viser også, at Houellebecq fortsat lever, selv om han mener, at han er lidt for slidt til at leve til han er 96.

Houellebecq er lige fyldt 70 år, men han er stadigvæk på vej. En digtsamling der rammer én der er nået lidt længere.

64 pages
04/03/2026
Flammarion   

Laura Poggioli: Époque

 Laura Poggioli: Époque

En ny roman der tager fat på problemerne med vores forbrug af telefonen/smartphonen og medierne, der i den grad kan udvikle sig til en afhængighed. Noget der måske er mere og mere aktuelt for de unge, der ikke kan foretage sig noget bedre end leve på deres telefon. Den skal med alle steder og erstatter et liv med mennesker der er konkret til stede.

I en afhængighedsbehandling følger Lara det team, der behandler unge, der er afhængige af skærme. Der er Julien, en gymnasieelev, der har været ude af skolen i tre år, Lou, ni år, der tilbringer sine nætter på sin bærbare computer, eller Stefania, der er lammet af tanken om at forlade sit hjem.

Disse børns svagheder er for Lara et spejlbillede af hendes egne afhængigheder. I løbet af konsultationerne dukker hendes minder op igen. For fem år siden havde Lara en affære med sin læge. I nogle uger lod hun sig fange i en fælde af en frenetisk udveksling af beskeder og intime fotos. Indtil hun mistede kontrollen.

Det, der slår en i »Époque«, er den præcision, hvormed forfatteren skildrer svaghederne i vores hyperforbundne samfund, samtidig med at hun giver liv til rørende og realistiske karakterer, der er fanget i en hverdag præget af disse problemer. 

Det er derimod lidt svært at følge karakteren Lara, der også har været i et afhængighedsforhold og en utroskab trods hendes tre børn og en uhure forstående og tålmodig mand, som vi ellers ikke hører meget om.

Men bogen er trods alt endnu en afdækning af vor tids afhængighed af disse skærme der kan blive en for stor del af vores liv.

23/01/2025
L' Iconoclaste