Sunday, March 18, 2018


Grégoire Delacourt: La femme qui ne vieillissait pas




Grégoire Delacourt har jeg tidligere været ret begejstret for, og det fortsætter med hans nye roman om kvinden, der ikke blev gammel. Ja, det lyder lidt som et eventyr, men det er måske ikke helt så lykkeligt, som man skulle tro. Bogen starter i 1950'erne, hvor Martines far vender hjem fra Algier med en benstump. Martine elsker sin mor totalt, og det er et enormt chok, da moderen i en alder af 35 bliver kørt ned og dør. Den nu 13-årige Martine må sørge for sin depressive far.

Vi følger Martines liv år efter år med beskrivelser af hende og tiden. Hun er meget lykkelig, da hun begynder at læse i Lille og møder André, der er manden i hendes liv. De får en søn Sébastien. Fra Martine bliver 30 år vil hun hedde Betty, og hendes hud ældes ikke. Selv da hun er langt oppe i 50erne ligner hun stadigvæk en ung kvinde på 30.

I starten er hun genstand for alles beundring og jalousi. Hvordan bærer hun sig ad? Men det bliver faktisk også et problem for både manden og sønnen, der præsenterer hende som sin kusine!

Nu skal jeg ikke afsløre mere. Men blot sige, at bogen jo rummer mange tanker om ungdom kontra alderdom. Hvordan kan man bevæge sig fra det ene til det andet. 

I den evige ungdom som Betty har fået, bliver hun alligevel ældre indvendig. Hendes venner bliver ældre, og selv om hun ser ung ud, kan hun ikke altid tilpasse sig til deres måde at være og at leve på.

JC Lattès, 2018




Editions JC Lattès

No comments:

Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes

 Jean-Paul Dubois: L'origine des larmes Den vidunderlige  Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon  fik fortjent sin...