Olivier Adam: Tout peut s'oublier
Olivier Adam har hentet titlen i Jacques Brels "Ne me quitte pas", men som sangen antyder forlader hun ham og det samme sker i Olivier Adams nyeste bog, der på skift foregår i Bretagne og i Japan.
Adam har tidligere brugt Japn i sine bøger, og her får vi igen en smuk, men bitter beskrivelse af det smukke land. En tom lejlighed: det er det, Nathan finder, da han kommer for at hente sin lille dreng hos sin ekskone Jun. Meget hurtigt må han indse: Jun er vendt tilbage til Japan, sit hjemland, med deres søn Leo, der er fem år.
Han forstår ikke og gribes af panik: hvordan finder han dem igen. Han første forsøg ender blindt, og selv om han har hyret en detektiv, varer det længe, inden han forsøger igen. Problemet er den japanske lov, der ikke giver rettigheder til forældredeling, og deres politifolk er ikke ret blødsødne!
I Bretagne har han en lille biograf, der nærmest kan karakteriseres som en art cinema, men det går rundt. Nathan er en mand, der ikke er særlig udadvendt, snarere det modsatte, en drømmertype, der allerede har været ude for, at en kone forlader ham. Jun har han mødt i Japan, de har giftet sig og hun er flyttet til Frankrig. Nathan har ikke rigtigt forstået, at Jun ikke mere har følt sig tilpas i ægteskabet, men han flygter fra konfrontationer.
Sammen med Nathans historie kører der en historie med hans overbo Lise, der er fraskilt som Nathan. Hendes søn er blevet Blackbloc-medlem og frasagt sin familie, så hun har også mistet en søn.
Det er en rammende fortælling om forældres pludselig oplevelse af at have mistet et barn på hver sin måde, men det handler også om to kulturer der kolliderer. Japan er meget smukt skildret, men synes at have et middelalderagtigt retssystem. På den anden side lægger Adam ikke fingerene imellem, når han skildrer franskmændene. De lever slet ikke op til det billede som andre kan have af Frankrig som en kulturnation og frihed-lighed-broderskab. De er ofte nedladende overfor fremmede, storskrydende og uden medfølelse. Han kommer også ind på politivold og les gilets jaunes.
Det er på mange måde et lidt dystert billede, som Adam har af sin samtid. Hans mandlige hovedpersonerne er indelukkede og forstår ikke rigtigt, hvad der foregår.
Meget smukt spil mellem Bretagne og Kyota som åbner historien til et større perspektiv. Adam skriver og komponerer sine romaner til næsten fuldkommenhed.
En bog man ikke lægger fra sig, når først man er startet på den!
No comments:
Post a Comment