David Diop: La porte du voyage sans retour
En fantastisk god roman, der i starten lader læseren undre sig lidt over, hvad det her er for noget, for derefter at gribe os i et voldsomt drama med perspektiver til vores nutid til trods for at romanen foregår i 1700- og 1800-tallet.
"La porte du voyage sans retour" er tilnavnet til øen Gorée i Senegal, hvor millioner af afrikanere blev sejlet bort i tiden med sort slavehandel.
Inspireret af Michel Adanson, fransk naturforsker (1727-1806), skriver David Diop om hans ophold der i tiden omkring 1750. Han var kommet til Senegal for at studere den lokale flora. Som botaniker værner han om drømmen om at etablere et universelt leksikon i et århundrede, hvor oplysningstiden starter.
Da han hører historien om en ung afrikansk kvinde, der er blevet solgt til slaveri, og som har formået at flygte og finde tilflugt et sted på grænsen til det senegalesiske land, ændres hans rejse og hans skæbne sig til en søgen efter denne tabte kvinde, der efterlader sig tusind spor og lige så mange legender.
Alt er vellykket i denne roman. Startende med at konfrontere oplysningstidens idealer med slaveriets virkelighed. Trængslerne for den helt unge Adanson i Senegal har minder om Voltaire, især når han siger « il fallait donc que nous continuions à manger du sucre imprégné de leur sang», en klar hentydning til Voltaires Candide.
Adanson opdager Senegal med alle sanser vakt og uden fordomme. Han anser det for nyttigt at lære Wolof for at kunne tale med lokalbefolkningen, fordi « leur langue est la clef qui m'a permis de comprendre que les Nègres ont cultivé d'autres richesses que celles que nous poursuivons juchés sur nos bateaux ».Han mener, at man skal afskaffe slaveri, idet han forstår, at afrikanernes formodede mindreværd kun er en illusion for at legitimere slavehandlen.
Romanens skildring af forholdet mellem Adanson og negerpigen Maram udvikler sig til et stort dramatisk epos med mindelser om myten om Orfeus og Eurydike i dette samfund, hvor den hvide mand ser sig som erobrer og hvor de indfødte er uden kultur.
Det er en meget stærk skildring og vi kommer dybt ind i negrenes liv og samfund og bliver belært om de værdier de besidder.
Romanen kan stærkt anbefales.
No comments:
Post a Comment