Patrick Modiano: Chevreuse
Så kom den nye roman af Patrick Modiano på gaden, og som trofast læser af hans værker, var det med sædvanlig spænding, at jeg begyndte på bogen.
Den kredser om alle de kendte temaer og afslører alligevel lidt mere end tidligere.
Chevreuse fortæller historien om en mand, Jean Bosman, der husker sine minder for halvtreds år siden, da han kom lidt sammen med Camille kendt som "Tête de mort". Han er romanforfatter og har ofte svært ved at skelne mellem virkelig og fantasi.
Patrick Modiano bruger altid den samme proces: minder, mærkelige og luskede karakterer, byen Paris ... og alligevel lykkes det hver gang at lave en anden roman af det.
Måske har Modiano aldrig været så tæt på Proust: ikke for formuleringen, men på denne helt særlige måde at fortælle - for at genopdage - hans tabte tid.
Chevreuse er historien om noget, der allerede er oplevet, transformeret af hukommelsen, og som kan ende på de sidste sider med løftet om et værk, netop det, vi læser.
Der arbejdes med at overlejre de tre faser i et liv: fjern barndom i Jouy-en-Josas (Yvelines) der skjuler en mærkelig hemmelighed; ungdommen i 1960'erne, hvor telefonnumre begyndte at have syv cifre og ikke længere et kvarternavn, så man kunne spore nummeret og endelig nutiden. Bosmans ser ud til at undersøge hele sit liv for at få fantomerne frem og udryddet.
Som sædvanlig er romanens slutning ikke klarere end begyndelsen. Det er en meget god Modiano, som jeg kun kan anbefale.
No comments:
Post a Comment