Kamel Daoud: Houris
Den nye bog fra Kamel Douad har fundet vej til årets udpegning af bøger til Prix Goncourt 2024, og jeg må med det samme sige, at det er en absolut favorit. En bog man ikke lige slipper, voldsom, uhyggelig, dramatisk og gribende.
Aube er en ung algerisk kvinde på 26 år, som er nødt til at huske og glemme borgerkrigen i 1990'erne, som hun selv gennemlevede. Hendes tragedie er markeret på hendes krop: et ar på halsen, et kunstigt smil fra øre til øre og ødelagte stemmebånd.
Den 31. december 1999, da hendes hals blev skåret over, og hun blev efterladt som død af islamister, som den nat massakrerede tusind mennesker fra hendes landsby Had Chekala, herunder hendes far, mor og søster. Det var den sidste dag i krigen i 1990'erne mellem militæret og Guds skæggede mænd, mellem den algeriske regering og forskellige islamistiske grupper.
Hun er nu stum og drømmer om at få sin stemme igen.
Hun kan kun fortælle sin historie med sin indre stemme til datteren i sin mave. Men har hun ret til at beholde dette barn? Kan man give liv, når det næsten er blevet taget fra en? I et land, der har vedtaget love om at straffe enhver, der omtaler borgerkrigen, beslutter Aube at tage tilbage til sin fødeby, hvor det hele begyndte, og hvor de døde måske kan besvare hendes spørgsmål.
Hvor 1. del af bogen er hendes stumme beretning til den endnu ikke fødte datter, tager historien fart, da hun møder andre personer på sin vej, der også husker borgerkrigen, men som ikke tør tale til hvem som helst om det.
Kamel Daoud introducerer os også til det moderne algeriske samfund og kvinders status gennem den unge kvindes beskrivelse af sit liv i Oran. Man bliver chokeret og forfærdet over at se religionens plads i det algeriske samfund, en religion, der tvinger folk til at tro, og dens katastrofale indvirkning på kvinders frihed, retten til en krop og seksualitet.
Det er særdeles modigt og afslørende for nutidens Algeriet at åbne for denne "forbudte" borgerkrig og næsten ubærligt at læse om rædslerne og den "tilgivelse" af bødlerne som blev givet i 2005.
Barsk, barsk læsning - men læs den alligel!
Gallimard (15/08/2024)
