Friday, December 26, 2025

Céline Cléber: Douce France

 Céline Cléber: Douce France

Som omslagsbilledet viser, er det bestemt ikke sådan, at man forestiller sig Douce France, men denne skildring der kan kaldes en form for dystopi, er måske ikke helt utænkelig? Forfatteren til bogen, der gemmer sig bag et pseudonym, er en højt placeret embedsmand med adgang til de højeste niveauer, så man kan nok godt have lidt tillid til hans skildringer.

Det er en roman om en kommende borgerkrig i Frankrig. Det hele begynder en sommeraften, da en kaldæisk præst af ukendte årsager bliver skudt af en ophidset ung mand fra Bagneux, der har tilknytning til islamisterne. Morderen blev straks anholdt af BAC, men under interventionen bliver et barn dødeligt såret. Indenrigsministeren holder et møde på Place Beauvau for at berolige gemytterne, men den følgende nat er der uroligheder i forstæderne: brændende skraldespande, udbrændte biler, mursten kastet mod politibiler ...

Vi kender allerede fortsættelsen, men denne gang udvikler det sig til noget nær en regulær borgerkrig. Handlingen begynder med en banal nyhedshistorie, men det udløser spændinger mellem indvandrere, der ender med at samle sig for at invadere Paris og de store byer og skyde med skarpt mod politiet og den indfødte befolkning. Hundredvis af døde og tusindvis af sårede ligger spredt på fortovene. 

Hvad skal der nu ske? Ja, det bliver en hektisk uge, hvor vi følger møder i alle kredse og instanser. Gennem nogle få centrale personer, der ønsker at gribe ind og en præsident der er en fredens mand og for usikker, skabes et klima og en tilstand, der viser hele statens svagheder. Skal republikken bukke under og terroristerne overtage magten. Det er spændende og kuldegysende læsning, som virker så tæt på virkeligheden.

En fortælling, der skildrer de stærke spændinger mellem de forskellige statslige organer, administrationen, politiet, efterretningstjenesten... Og dens bureaukratiske rivaliseringer, politiske forhandlinger under pres, valgkampagneberegninger og andre afvigelser og modbydelige komplotter. Forfatteren afslører mange institutionelle svagheder og giver os et levende og spændende resumé af den femte republiks skrøbeligheder. 

Personerne er fiktive, men gennem visse portrætter tegner der sig et billede af virkelige personer, især blandt regeringsmedlemmerne. Forfatteren lægger stor vægt på sine personers personligheder og deres relationer/interaktioner. Personerne er mere komplekse, end man umiddelbart skulle tro. Der er dem, der udnytter systemets svagheder for at holde spændingen på sit højeste, samtidig med at de udnævner sig selv til ofre for systemet. Dem, der skal vælge mellem deres professionelle forpligtelser og deres overbevisninger. Og så er der hele den politiske kreds, der langsomt men sikkert lægger kortene på bordet, uden nogensinde at miste synet af mulighederne for at fremme deres karriere. Der er langt fra politikerkredse til manden på gaden.

En til tider skræmmende fiktion, en relevant, dygtig og klar analyse, der forklarer os, hvordan et splittet samfund på få dage kan styrtes ud i generelt kaos og en brand med dramatiske konsekvenser. Cléber holder os et frygtindgydende spejl op for vores kollektive og individuelle svagheder og opfordrer os til at være yderst årvågne som borgere. 

Meget stort informationsmateriale om staten og de forskellige tjenesters opbygning. En guldgrube af oplysninger, som gør bogen ekstra værdifuld.


Editions du Toucan (05/03/2025)




 



Sunday, December 21, 2025

Claude Vermot: Et frapper à mon coeur

 Claude Vermot: Et frapper à mon coeur


En lille kort novellesamling (80 sider) med fem forskellige tekster. Det store spørgsmål i teksterne er hvor langt kan absolut kærlighed føre? Interessant udgangspunkt som Claude Vermot illustrerer på bedste vis.

Vi får fem unikke kærlighedshistorier, hvor nogle tager udgangspunkt i faktiske begivenheder og en enkelt fører os tilbage i historien til Firenze. Der er f.eks. det ældre ægtepar, der forbereder sig på at tage afsked og tage afsted sammen. 

Der er den stakkels kvinde, der ligner en mand, kan hun mon skifte til et andet køn. Hvad stiller man op, når ens elskede dør af kræft, og man er ladt tilbage som elskerinde og må ikke engang deltage i begravelsen. Hun får dog en grusom ide...

Meget velskrevet og med en evne til at holde læseren fanget med sine mysterier og spændingskurver.. Glimrende afbildning og forståelse af hovedpersonerne, der skildres omhyggeligt og med psykologisk sans.


Les Presses Littéraires (10/03/2025)

Thursday, December 18, 2025

Karine Giebel: J'aime votre peur

 Karine Giebel: J'aime votre peur


En lidt ældre novellesamling nu genudgivet på Pocket, og det er en god ide, for det er en bog der nok kan få det uhyggelige og blodige frem. Mørkt, dystert, og det, som hjernen ikke kan forestille sig, og som alligevel eksisterer. Hun udforsker menneskesjælen som ingen anden i et forfatterskab der oftest er krimier.

Samlingen har mange gode og velskrevne historier. Der er et stort udvalg af emner: had, forræderi, sygdom, ydmygelse, vold i hjemmet, manglende respekt for skikke, tortur, håb, fortvivlelse, elendighed, sociale forskelle der gør stor skade, alderdom, krig og mange andre. Og alt det får man i 14 noveller!

Med en karakteristisk skrivestil: rå, skarp, præcis. Korte, slagkraftige sætninger.
Masser af dialog. Spænding. Og en mørkhed, der kun overgås af hendes enorme talent.

Kvinder, mænd, børn – alle søger at undslippe det, der holder dem fanget: tvunget ægteskab, ufrivilligt ægteskab, økonomisk afhængighed, fysisk indespærring, væbnet konflikt, forskellighed, intolerance, chikane, alderdom.

Giebel kan tage os med til en mand der uretfærdigt dømt til en lang fængselsstraf planlægger sin hævn.
Eller et internationalt emne: I Brasilien dræber mænd hinanden i kampen om udnyttelsen eller forsvaret af naturressourcerne.
Eller kvinden der for at give sin søn et anstændigt liv er villig til alle kompromiser.
Vi møder også den voldelige ægtemand der er et ukontrollerbart uhyre. Og den unge mand der for ikke længere at være alene, sårbar og ubetydelig over for andre, har valgt at isolere sig fuldstændigt.

Det var kun et par eksempler, men læs selv denne pragtfulde samling af noveller.

Pocket (27/11/2025)


Sunday, December 14, 2025

Olivier Adam: Et toute la vie devant nous

 Olivier Adam: Et toute la vie devant nous


 Et toute la vie devant nous (Og hele livet foran os) af Olivier Adam fortæller en historie, der udspiller sig over fyrre år, fra 1985 til 2025. Vi kender jo Olivier Adam som en forfatter, der er god til at fortælle en historie om få personer, der gemmer på en form for hemmelighed, som langsomt afdækkes. Det kommer også til at passe på hans nyeste roman.

Det er historien om tre venner, to drenge, Paul og Alex, og en pige, Sarah, som alle tre kommer fra samme sociale miljø og danner en uadskillelig  trio.
De mødes i et boligkvarter i en forstad til Paris, da de er ti år gamle. De har altså kendt hinanden siden barndommen, da en dramatisk begivenhed for evigt besegler deres venskab.

Deres historie, historien om deres tre livsbaner, fortælles af Paul og Sarah, der i en alder af omkring 50 år tager på en slags rejse tilbage til deres rødder, til de steder, hvor de mødte hinanden, og især til allée des Sycomores, gaden hvor de bor tæt på hinanden efter at være flyttet fra boligblokkene.

Udvekslingen er kronologisk tilrettelagt, men mærkværdigvis er det kun Paul og Sarah, der deltager. Hvad med Alex, den lidt aparte dreng og unge mand med kunstneriske evner? Det er en af bogens gåder som løses ved slutningen.

Deres liv har været med knuste drømme, og det usagte der kunne have ændret tingene. Vi ser også, hvordan samfundet har udviklet sig på flere områder, hvad enten det drejer sig om mænds adfærd, patriarkatets vægt, børneopdragelse, begrebet samtykke eller den måde, hvorpå seksuel orientering opfattes. 

Som det ofte er tilfældet med Olivier Adam, er romanen en anledning til at beskrive det samfund, som personerne lever i. Det gennemgående tema er forskellen i social klasse mellem de beskedne parcelhuse i forstæderne og de smukke huse, privatskolen kontra den offentlige skole. Han tager mange temaer og situationer op, som vi allerede har set i andre af hans værker, såsom klasseoverløberen, et lille barns død, konfliktfyldte relationer til forældre eller venner, det »perifere Frankrig«.

Denne rejse gennem tiderne er særligt interessant og giver mulighed for at få det intime og det kollektive til at spejles. Denne roman er en udforskning af, hvad venskab er, med den til tider uklare grænse mellem venskab og kærlighed, og er samtidig et smukt socialt freskomaleri.

Man kommer tæt og grundigt ind på de tre hovedpersoner og det er romanens styrke, men Olivier Adam kunne have have strammet op, sparet lidt på de mere eller mindre politiske anskuelser og gjort det menneskelige til det centrale.

En jævn god roman, men ikke en af hans bedste.


Flammarion (20/08/2025)

 




Cécile Coulon: Le visage de la nuit

 Cécile Coulon: Le visage de la nuit Ny roman fra Cécile Coulon der er en af mine yndlingsforfattere, hvis bøger jeg har omtalt flere gange ...