Emma Becker: Le Mal Joli
Nyeste bog fra Emma Becker, hvis bog om "La Maison" var den seneste jeg har læst. Den handlede om hendes liv som prostitueret i Berlin. I den bog var synsvinklen et sted mellem selvbiografisk fiktion, roman og selvbiografi.
Denne vinkel bruges også i denne nye bog, men ikke helt så elegant og velkomponeret.
Emma Becker fortæller historien om Emma Becker, en 35-årig forfatter, gift og mor til to børn, der forelsker sig i en forfatter med et aristokratisk navn, der er tolv år ældre end hende, selv samboende og familiefar.
Hun skriver om kærligheden, samtidig med at hun lever den: »Jeg er i gang med at skrive en bog om det. Jeg vil gerne beskrive faserne i denne forgiftning, for det er præcis det, man skal kalde det. Lidenskab er en forgiftning af hjernen.«
Emma taler om forfatteren og skriveprocessen, som hun bruger til at forsøge at bevare kontrollen over en lidenskab, der er uden kontrol.
Hvor længe kan man holde til to former for ubetinget kærlighed? Hvor længe kan en kvinde leve splittet mellem en lidenskabelig forelskelse og en ubetinget kærlighed til sine børn?
Emma Becker skriver lige ud om sine følelser, sine tvivl og en samvittighedsnag ved at svigte sine små børn og mand. Men hun lægger heller ikke fingrene imellem, når hun skildrer det sexliv der er tændt mellem hende og den mandlige forfatter. Sexskildringer tæt på porno.
Der er helt klart mange gode passager i bogen, specielt da hun får familien fra Australien på besøg i sommerferien og må skilles fra sin elskede. Der er også relevante sider om det at være forfatter og hvad forfatterskabet betyder.
Men bogen er alt for lang, for den bliver gentagende og uden en egentlig udvikling.
J'ai lu / Littérature

No comments:
Post a Comment