Yasmina Khadra: Le prieur de Bethleem
En meget voldsom oplevelse at læse om forholdene i Gaza set fra indbyggernes side.
Bogen starter dog et helt andet sted. En forlægger fra Paris bliver bortført under mystiske omstændigheder. Han holdes fanget i et lille rum og opdager, at hans bortfører har forelagt ham et manuskript, som han har afvist. Forfatteren, en palæstinensisk munk, der har været udsat for vold, insisterer på, at hans beretning skal blive kendt af alle, og at den gennem ham skal fortælle om tragedien i et land fyldt med tårer og blod.
Munken vil tvinge forlæggeren til at høre hele historien, der er gennemgående tragisk, blodig og umenneskelig i en lille palæstinensisk landsby, hvor han mistede sine forældre og blev optaget i en anden familie. I starten er alt rimeligt roligt og fredeligt, men det varer ikke længe.
Men hvorfor tvinger munken forlæggeren til at høre historien og hvorfor har han afvist at læse den. Ja, det er det historien langsomt afslører.
Gennem figuren Wahid fortæller Yasmina Khadra os om den israelsk-palæstinensiske konflikt. Forfatteren fører os ind i Det Hellige Lands omskiftelige historie.Han minder os også om, at mennesker længe har levet fredeligt side om side i et land, der kun ønsker én ting: at se mennesker, der er lykkelige og fredelige.
Det er simpelt hen en bog der skal læses!
04/03/2026
Flammarion / Littérature française
Flammarion / Littérature française

No comments:
Post a Comment