Delphine de Vigan: Les loyautés

I 2015 udsendte Delphine de Vigan den meget omtalte "D'après une histoire vraie", som vi omtalte her. Nu er hun tilbage med en helt anden type roman, men måske alligevel med temaer som den schizofreni og personspaltning, som vi mødte i værket fra 2015.

Bogen er skrevet i en ganske enkel form med vekslende kapitler, der bærer den persons navn, som vi følger. Historien udvikles efterhånden gennem de forskelliges oplevelser og følelser. Der er læreren Hélène, der var udsat for vold som barn, husmoderen Cécile, der efter mange års ægteskab opdager en skjult ond side hos sin mand. Cécile er derefter blevet fjern og taler højt med sig selv. Det der bringer historien sammen er de to tolvårige venner Mathis, der er Céciles søn, og Théo, hvis forældre er skilt. Han tilbringer skiftevis en uge hos hver af sine forældre. 

Hélène er meget bekymret for Théo, da hun mærker, at han har problemer. Théo har det ikke godt, for hans far er ved at gå i hundene, og hans mor vil ikke hører noget om ham. Theo skal gå i brusebad, så snart han kommer tilbage fra faderen, hans tøj skal vaskes og faderen omtales ikke. 

De to drenge søger sammen, for de har begge svært ved at klare at skulle være loyale over for deres forældre og hnanden. Hélène skal være loyal over for sin skole og ikke bruge sin fritid på at skygge Théo, og Cécile skal være loyal over for sin mand. Alle disse forhold skildres skarpt i bogen og sætter spørgsmålstegn ved om det er rimeligt.

Delphine de Vigan skærer ind til benet og lægger skæbnerne frem. Det er de mørke sider og kan loyalitet bære det?

Vældig god og kort roman der med præcise og enkle midler fører os dybt ind i personerne og afslører sider som har almen interesse.

JC Lattès, januar 2018