Sunday, July 02, 2017


Éric-Emmanuel Schmitt: Les perroquets de la place d'Arezzo





Lidt af en stor bog på ca 550 sider af den belgiske forfatter Éric-Emmanuel Schmitt, der jo har et stort forfatterskab bag sig. Denne roman udkom i 2013.

Bogen falder i fire store afsnit: L'annonciation, der er en form for forspil i 15 dele, derefter Magnificat, atter i 15 dele. Tredje del er Respons, fjerde del Dies Irae i 16 dele og endelig et kort efterspil Lux Perpetua. Disse betegnelser, der har religiøse og musikalske bibetydninger, står for nogle afgørende afsnit i bogens personers liv. Vi har nemlig at gøre med en del personer, der har det til fælles, at de bor ved en bestemt plads i Bruxelles: Place d'Arezzo, og at de får et mystisk brev en dag: « Ce mot pour te signaler que je t'aime. Signé : tu sais qui ». 

Pladsen er også kendt for sine papegøjer, der bor i pladsens træer. Vi får på et tidspunkt at vide, at de nedstammer fra en samling fugle, som den brasilianske ambassadør slap ud, da han skulle rejse. Det er selvfølgelig også et billede på den sladder og snak, der foregår mellem menneske der bor på stedet.

Omkring pladsen møder vi en politiker, en forfatter, en journalist, en blomstersælgerske, en forretningsmand, en stuepige, en kunsthandler, en gartner og flere andre, der udgør et lille samfund. Den besked, som de forskellige modtager, viser sig at have forskellige virkninger og konsekvenser. I første del præsenteres personerne i hvert deres kapitel, og vi følget dem så videre i de næste dele, både enkeltvis, men også i samspil med de andre. Det er en god ide at notere lidt i første del, for ellers bliver det svært at holde rede på dem.

Det overordnede tema er kærlighed, men tæt forbundet hermed er seksualitet og begær og jalousi. Politikeren viser sig nærmest at være et sexuhyre og får en til at tænke på DSK, mens andre forhold drejer sig om bøsser, lesbiske, trekanter, sado-masochisme og endelig personer, der ikke har behov for hverken sex eller samliv med et andet menneske.

Vi kommer godt omkring emnerne og personerne, og vi følger spændte forsøgene på at finde forfatteren til disse breve. Det afsløres dog først til sidst. Men gæt selv med undervejs.

Bogen er skrevet i et medrivende og levende sprog, der er spænding og realisme, selv om man måske kan føle, at det er for meget omkring sådan en lille plads. Der er dog også stof til eftertanke, så alt i alt er det en ganske god omend lang bog.

Albin Michel, 2013


No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...