Monday, November 28, 2022

Sabyl Ghoussoub: Beyrouth-sur-Seine

 Sabyl Ghoussoub: Beyrouth-sur-Seine


Le prix Goncourt des lycéens blev i år (2022) til denne roman af Sabyl Ghoussoub, der har skrevet den om sine forældre først og fremmest, men også om dele af sin familie.

Født i Paris i en libanesisk familie, søger forfatteren, der navigerer mellem Paris og Beirut, gennem udspørgen af ​​sine forældre om årsagerne til deres emigration, historien om krigen i Libanon. En historie, der ligner historien om evigt kaos.

Han vil fortælle os om sin familie, men da forældrene aldrig har fortalt meget om deres liv, beslutter han sig for at interviewe sine forældre. I meget små bidder og med en respekt der forhindrer ham i at spørge ind til alt, for der er meget som de ikke vil fortælle om. Vi hører lidt om deres bryllup, om deres ankomst og om de forhold i Libanon, der tvang dem til at leve deres liv i Frankrig.

Forfatteren skildrer deres lejlighed, der er en slags Beyrouth, for de kan ikke slippe deres drømme om Libanon, som de skulle være vendt tilbage til efter et par års studier i Paris. De kommer til Paris i 1975 og kort tid efter starter den krig og borgerkrig som skulle vare i 15 år. Vi får mange grumme eksempler på denne krig, der ødelagde landet.

Ved hjælp af forældrenes minder, anekdoter, personlige fotografier og arkiver genskaber forfatteren det liv, som forældrene og den store familie har haft fra omkring 1960 til nu, og han viser os derved en del af Libanons historie.  

Bogen er fortalt i små kapitler, næsten kronologisk ofte med en kort overskrift og et årstal. Det er simpelt og enkelt i en ofte neutral stil, men også med en vis humor og stærke følelser. Der indgår endda nogle familiebilleder i bogen også. Det er et meget flot bevis på forfatterens kærlighed til sine forældre at skrive deres historie. Både moderen og faderen er meget spændende og mangesidige mennesker som det er meget spændende at læse om.

Men romanen rummer også mange generelle temaer om et liv i evig eksil, familien, immigration, fremmedhad, religion og racisme. Om vores evne til at indrette os, men også om at skabe en parallel verden, når verden bliver for hård at leve i.

Kan stærkt anbefales.

STOCK (24/08/2022)

No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...