Amélie Nothomb: L'impossible retour

 Amélie Nothomb: L'impossible retour

Så er årets Amélie Nothomb på bordet, og indholdet er denne gang atter Japan og om en tur med hendes veninde fotografen Pep. Herlig læsning som de andre af hendes bøger der foregår i Japan.

Pep har vundet en rejse til Japan, og hvem kunne være bedre guide end Amélie Nothomb. Hun ser dog ikke sig selv som guide, er faktisk bange for at forlade Paris, for afrejser har været hendes største problem, siden hun skulle forlade Japan, da hendes far var blevet ambassadør i Kina. Kina omtaler hun som helvede, mens Japan med hendes Nounou er paradisisk. Denne bog markerer hendes tilbagevenden til Japan efter mere end et årtis adskillelse.

Turen er på elleve dage med ophold i Kyoto og Tokyo, to byer der repræsenterer det gamle og det moderne. Amélie fortæller os om Japan i dag og i går. Fra hendes barndom over hendes ophold i 20-22 årsalderen med arbejde og en kæreste og et ophold for 12 år siden, da et tv-selskab ville lave en film om hendes forhold til Japan.

Hun er som sagt nervøs fra starten af, men Pep siger til hende, at hun ikke må være nostalgisk, hun skal leve i nuet. Det er svært for Amélie Nothomb, og bogen bliver på mange måder den perfekte lejlighed til at gøre status over sit liv. Hun er utro mod champagne for at genopdage den gode smag af matcha-te og japansk whisky og tidligere tiders traditioner. Især da hun kommer til Tokyo, begynder hun at sætte  spørgsmålstegn ved det nye japanske liv, som er så forskelligt fra det Japan, hun engang kendte.

Hun genfinder det japanske sprog og kultur og kan ikke som Pep, der går ind på et herretoilet for at tisse. Amélie Nothomb må stå i kø til dametoilettet. I Japan er der regler og traditioner som ikke må brydes.

Denne rejse finder sted i maj 2023, lige efter at Covid-indespærringen er blevet ophævet og bliver til en intim rejse spækket med sjove anekdoter (Pep viser sig at være lidt af en karakter, allergisk over for støvmider og respekterer kun sine egne regler). De to ser på templer, spiser japansk mad, drikker sig fulde og går på kanin-café. Ja der er ustyrligt mange sjove beskrivelser, men også en beretning om det smukke og spændende Japan. Hun elsker det land, men kunne altså ikke leve der, som hun i sin ungdom planlagde.

Amélie Nothombs sprog og stil udfolder sig, hendes henvisninger til litteratur og filosofi højner niveauet i hendes tanker. En rigtig god, men meget kort bog (162 sider), der ikke er en roman men er rejseberetning både konkret og i hendes liv, tanker og følelser.

Kan virkelig anbefales!

Albin Michel (21/08/2024)