Caroline Ducey: La prédation

 Caroline Ducey: La prédation

Det er ikke nogen roman, men en historie fra det virkelige liv om en ung og naiv skuespillerinde, der bliver offer for en kvindelig filminstruktørs magt og selvpromovering.

Caroline Ducey er skuespiller. I denne gribende beretning ser hun tilbage på optagelserne til filmen Romance, instrueret af Catherine Breillat, og dens efterspil.

Bogen præsenteres med et citat fra bogen:

»Femogtyve års tavshed, femogtyve år, hvor jeg blev forhindret i at tale på grund af en manglende evne til at forstå mig og en afvisning af at høre mig. Så gav jeg mig selv mundkurv på af stolthed og fornægtelse af, at jeg var et offer - så jeg ikke skulle dø. Da #MeToo-bevægelsen kom, og folk begyndte at tale, blev min stemme afvist, fordi den risikerede at underminere troværdigheden af andre kvinders stemmer. Fordi jeg anklager en kvinde, en anmelderrost kvinde og oven i købet et feministisk ikon."

Caroline Ducey er en fransk skuespillerinde, der er kendt for sine dristige og ofte kontroversielle roller. Uden for Frankrig er hun nok mest kendt for sin rolle i Catherine Breillats film "Romance" fra 1999. Denne film skabte en del debat på grund af sine eksplicitte scener og udforskning af seksualitet.

Mange har rost filmens dristighed og vilje til at udforske et tabuiseret emne som kvindelig seksualitet på en ærlig og ufiltreret måde. Filmen er blevet hyldet for sin visuelle poesi og for at give kvinder en stærk og selvsikker stemme. Andre har kritiseret filmen for at være pornografisk og for at objektivisere kvinder. De mener, at filmens fokus på seksuelle handlinger går på bekostning af dybere karakterudvikling og tematiske nuancer.

Caroline Ducey har nu i mange år forsøgt at fortrænge en scene i filmen, som hun mener var voldtægt af hende og med Breillats viden. Bogen er bygget op med en præsentation af hendes familie og opvækst, hendes karriere som skuespiller og hendes forsøg på at fortrænge det der skete under optagelsen af Romance og Breillats nedgøring af hende. 

Efter filmen sker der ikke umiddelbart noget, og gennem en hektisk liv og stoffer forsøger hun at glemme, men bliver reddet på stregen af familie og venner.

Bogen er en lang anklage mod Breillat og den mandsdominerede filmverden, hvor Breillat som kvinde bruger mændenes våben. Ducey bliver et bytte der skal jages og nedlægges (deraf bogens titel), hvilke psykologiske og fysiske konsekvenser det får, bekymrer Breillat sig ikke om.

Det er en barsk historie, men meget oplysende og ærlig at læse og prøve at forstå. Prædatorerne er ikke nødvendigvis alle mænd, men er en opfattelse af de svage som et naturligt bytte.

Et kort, men væsentligt indlæg i debatten om kvindens stilling.

Albin Michel (28/08/2024)