Gaël Faye: Jacaranda

 Gaël Faye: Jacaranda

Otte år efter den store succes med "Petit Pays" kan vi nu læse Gaêl Fayes nye roman, der bringer os tilbage til Rwanda og giver os et historisk overblik gennem skildringer fra fire generationer.

Romanen starter med at fortælle om Milan der går i sjette klasse i Versailles. Han ser en dag på tv nogle frygtelige billeder fra hutuernes folkemord på tutsierne i Rwanda. Hans mor, en rwandisk kvinde gift med en franskmand, har boet i Paris-området i tyve år og har aldrig fortalt ham sin historie. Men mediernes dækning af folkedrabet rejser spørgsmål i den unge drengs sind om hans oprindelse.

Milan er 12 år i 1994, og en dag præsenterer moderen ham for Claude, der er hans nevø. Han har fået et alvorligt sår i hovedet under hutuernes folkemord på tutsierne. Milan bliver knyttet til Claude som en bror, men Claude vender tilbage til Rwanda uden Milans viden. Han finder ham igen 4 år senere, da hans mor tager ham med til Rwanda; han opdager en bedstemor og landet, hvor han har sine rødder. 

På trods af moderen, der er kold og hård og tavs overfor sønnen, tager Milan, der bliver voksen, de følgende år flere gange tilbage til Rwanda og bliver efterhånden integreret i livet i Kigali og forstår efterhånden, hvad der sket i mødet med sin familie og dens historie.

Da Milan ankom til Rwanda, vidste han intet om landets historie. Tabuet omkring den politiske situation og folkedrabet er enormt. Ingen vil tale om det og nægter at svare på spørgsmål, selv Milans mor fortæller aldrig noget. Milans læretid er formet af de huller, som hans omgivelser har efterladt, og han får dog nogle vidnesbyrd der udgør en intim og dybt bevægende skildring i en handling der strækker sig over 26 år. Et forsøg på at forstå en familiehistorie, som afslører landets forfærdelige historie i baggrunden.

Fiktionen er en vigtig del af romanen og med en handling der overrasker og uddyber Milans udvikling i samværet med Claude, Sartre der er en særling der tager sig af de forældreløse børn, bedstemoderen og en af moderens veninder og hendes datter. Uden nogensinde at forsømme historien om Milan og diverse personer tilbyder Gaël Faye en meget lærerig bog om begivenheder i Rwanda. Forfatteren udforsker tutsi-folkemordets koloniale rødder, sporer dets politiske og religiøse historie og ser på eftervirkningerne og de traumer, som befolkningen har lidt under. 

Jacaranda er udgivet for at markere 30-året for folkedrabet i Rwanda og det er en gribende bog, som gennem fiktion og samfundshistorie er særdeles vigtig. Denne bog skildrer behovet for at videregive sprog, historie og kultur, så et folk, der er blevet knust og massakreret, kan overleve. Det skal ikke glemmes i en dyb tavshed.

Jeg vil ikke gå i detajer om Milans liv i Rwanda for det er en kroget og indviklet udvikling i stærke relationer, der får den unge dreng og senere unge mand til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv i mødet med sin familie. Det er ikke en nem vej, men hans udholdenhed viser at man skal være klar til at forstå for at kunne holde af og elske rigtigt.

Teksten indeholder mange dialoger, men har også en litterær og poetisk side der kan tendere mod talesprog. Faye vil også give os et billede af det uendeligt smukke land, og titlen Jacaranda, der er et palisandertræ med uendeligt mange violetfarvede blomster kan forstås som en metafor på Rwanda og Milans udvikling.

En stor oplevelse at læse, men også med en gru over hvad mennesker kan udfolde af ondskab og umenneskelighed. Hvordan kan det nogensinde tilgives?

Grasset (14/08/2024)