Sunday, August 04, 2024

Mélissa Da Costa: La Doublure

 Mélissa Da Costa: La Doublure



En mørk,sort og fortryllende roman hvor Mélissa da Costa viser os den mørke side af den menneskelige sjæl og begærets krumspring. Lidenskab, forstillelse, kontrol i historien om en giftig lidenskab.... Hvem manipulerer hvem? 

Evie er alene efter at have ventet tålmodigt på den mand, hun elskede i fem år, mens han sejlede jorden rundt og tilbage igen. Hun har ofret sit liv for ham, og alligevel forlader han hende. Hun har nøjes med småjobs og beslutter sig nu for at finde et mere indbringende arbejde. 

Så drevet af et behov for at komme væk fra Marseille, prøver hun at få et job på en yacht. I havnen møder hun Pierre Manan, som tilbyder hende et særligt job. Hans kone Clara er maler, og hun helliger sig helt sin kunst og lader de administrative opgaver ligge.

Pierre tilbyder hende 4.000 euros netto om måneden. og det overgår helt Evies fantasi.

De tager til den vidunderlige landsby Saint-Paul de Vence, hvor Clara og Pierre har eget hus med atelier til Clara. Clara kalder sig Calypso Montant og ønsker at leve anonymt, så Evie må fungere som hendes dubleant til ferniseringer, interviews, udstillinger og sociale arrangementer.

Kunstneren maler værker inspireret af den mørke romantik, og Evie må sætte sig ind i værker fra den tid og hele den dystre verden. Maleriets verden er Claras univers. Et maleri, der tilhører den mørke romantik, og som er gennemsyret af en makaber og foruroligende atmosfære. Man kan ikke lade være med at kigge på malerier af genrens mestre, som bliver beskrevet og forklaret i løbet af historien (Goya, Franz von Stuck, Paul Delaroche, John Collier). Parallellerne mellem visse malerier og de næsten sataniske forhold, der udvikler sig mellem personerne, bliver fremhævet. 

Denne roman er  kvælende. Vi ser faldgruberne, risiciene, det skråplan, som vores hovedperson Evie, der er så rørende naiv og uskyldig, er ved at begive sig ud på. Men vi kan ikke stoppe hende. Det er der ingen, der kan.

Mélissa Da Costa udforsker perfekt sjælens mørke, begærets fælde, pervers manipulation, giftige forhold, løgnens vægt, afhængighed.

Alt sammen på et morbidt og makabert kunstnerisk og kulturelt bagtæppe, som er ekstremt godt udnyttet.Det er en stor viden om kunst, malerkunst, litteratur, filosofi der kræves for at skrive sådan et værk, og Mélissa Da Costa har niveau til at gøre det. 

Virkelig en stærk roman med en dramatisk slutning, som jeg stærkt kan anbefale.


Le Livre de Poche (11/10/2023)

 
 


No comments:

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement  Som ivrig Paris-farer siden 1968 måtte jeg selvfølgelig have fat i denne ...