Jean-Paul Dubois: Prends soin de moi

 Jean-Paul Dubois: Prends soin de moi

En genudgivelse af en roman fra 1993 af Jean-Paul Dubois som er værd at læse. Den er ikke på niveau med hans Goncourt-roman fra 2019 (Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon) som var et sandt mesterværk.

Det er som i mange af hans andre bøger en beretning om en mand, der har svært ved at forholde sig til sig selv og til andre. 

Bogens hovedperson er Paul Osterman, der er i fyrrerne og har haft gode indtægter fra sin forlagskarriere, men nu vil han koble fra og som europæer i eksil i USA trække sig tilbage. Han bor i en lejlighed nær havet ved San Francisco.

Men er han virkelig sikker på, at han vil finde noget, der falder i hans smag? Det er som i mange af Dubois' andre bøger en beretning om en mand, der har svært ved at forholde sig til sig selv og til andre. Han vil helst ikke have for mange bekymringer, er tilfreds med at sidde eller køre i sin lille sportsvogn. Kvinder har han store problemer med men han tiltrækkes alligevel. 

Hans forhold til kvinder er som hans forhold til sig selv: usammenhængende, ustabil, afbrudt af tragedier, som læseren ikke altid kan tage helt alvorligt. På den anden side kræver det et sjældent talent at samle på ydmygelser og samtidig forblive fuldstændig ubekymret, en typisk moderne anti-helt som vi også møder i andre af Dubois' romaner.

Det er specielt Julia og Rebecca som er de to kvinder i hans univers. Julia er et beregnende og lidt koldt væsen, der gerne dyrker sex som var det et opvarmningsprogram til ekstrem-sport, der efterlader Paul noget kvæstet, mens Rebecca er en meget mystisk og uberegnelig kvinde, der nærmest holder Paul som en slave. Men han er fascineret af hende. Julia vil have et barn, men det er ikke lige Pauls kop te.

I bogens indledning sidder Paul i fødeafdelingens ventesal. Vi ved ikke, om Paul er kommende far eller ledsager, vi ved ikke, hvem der skal føde, men ventetiden giver ham mulighed for at se tilbage på sine tidligere år. Han tænker tilbage på sine forældre, der begge døde af en hjerneblødning. Han føler sig syg og frygter at ende som dem og har mest lyst til at flygte. En lidt speciel måde at vente på en fødsel. 

Bogen afslører selvfølgelig grunden til hans nedtrykthed, og Jean-Paul Dubois bruger elegant sort humor og kynisme i sin latterliggørelse af Pauls uforståenhed over for livet og hans depression.

Editions de l'Olivier (08/11/2024)