Amélie Baumann: Un autre été

 Amélie Baumann: Un nouvel été

17-årige Chloé tager sin mor Alice med til den baskiske kyst for at fejre hendes 40-års fødselsdag. Hun har planer om at tage hende med til hendes barndomshjem. Alice er aldrig vendt tilbage til sin barndomsby, hvor hendes livs »dramaer« udspillede sig.

I et forsøg på at feje denne tunge fortid under tæppet foretrækker Alice at se fremad og give al sin kærlighed til sin teenage-datter Chloé.

Men kan man virkelig blomstre og skabe sig et liv uden at have konfronteret visse sandheder?

I byen møder Alice sine tre bedste veninder, som hun forlod uden forklaring. Mellem følelser og skyldfølelse forsøger Alice at hele sine gamle sår.

En roman med to tidsplaner, mellem i dag og for tyve år siden. En ode til urokkelig venskab! De fire veninder er alle charmerende, hver på sin måde, og vi følger dem i deres teenageår. Chloé, på trods af sine 16 år, er meget moden og forsøger at hjælpe sin mor med at komme videre, så hun endelig kan lægge sine dæmoner bag sig. Skal man flygte for at glemme, eller skal man konfrontere fortiden for bedre at kunne komme videre?

Det er hele pointen med denne smukke bog, der er fyldt med ømhed og følelser. En roman, der tilsyneladende er enkel, men som skjuler tunge hemmeligheder og dybt begravede dramaer. Langsomt føres vi ind til et meget voldsomt opgør i et ellers tilsyneladende lykkeligt ægteskab.

Venskab, drama og kampen for at blive sig selv på trods af ydre kvindeundertrykkende forhold. 

Forfatterens tredje bog er karakteriseret ved en fængslende, følsom og flydende pen.

En god bog til sommerlæsning.

Calmann-Lévy (02/04/2025)

Laurent Gaudé: Même si le monde meurt ou le tout grand voyage

 Laurent Gaudé: Même si le monde meurt ou le tout grand voyage

I en dystopisk fremtid har forskere annonceret verdens undergang. 17. august, kl. 17:58: Det er datoen og klokkeslættet for verdens og livets ophør. Med en deadline der nærmer sig, er menneskeheden grebet af en trang til at leve sine sidste øjeblikke fuldt ud.

Forfatteren præsenterer os her for forskellige stemmer, der synger om deres sidste øjeblikke: kvinden i jakkesæt, lægen, den gravide mor, den travle mand, den forladte mand, der dræber, den gamle mand, den gamle kvinde osv. I hastværket kæmper hver enkelt for at få det sidste ud af livet og bestræber sig på at opfylde sin skæbne. Det er kaos. 

Midt i det kaos, som denne forudsigelse har skabt, venter en kvinde et barn, der ikke vil blive født. Hun føler sig nu presset til at føde barnet, så det kan leve et helt liv på kun få dage. Dette barn følger vi i dets hurtige opvækst.

En bog på halvtreds sider, der er godt sammensat, læst med intens opmærksomhed og efterlader, som et ekko, billeder af vores ufuldkomne og måske på forhånd tabte liv. 

Når man lukker bogen, spørger man sig selv: Hvad ville vi gøre?

Actes Sud (15/11/2023)

Ode Helie: Là où refleurissent les roses

 Ode Helie: Là où refleurissent les roses

En af disse feel good romaner, men bestemt værd at slappe af med. Vi får kontrasten mellem Paris og en landsby, ensomhed og fællesskab, slave og selvstændig og en dejlig kærlighedshistorie oveni.

Med en vellykket karriere i Paris, en perfekt kæreste og velordnede planer troede Adélie, at hun havde alt, hvad hun behøvede for at være lykkelig. Men da et uventet brud og en overraskende arv bringer hende tilbage til Valfleury, den lille landsby hvor hun voksede op, vendes hendes verden på hovedet. I det konditori, hun har arvet efter sin bedstemor, genopdager hun glæden ved de enkle ting i livet og kunsten at tage det roligt.

Man bliver betaget af den lille landsby Valfleury, hvor livet er så dejligt. Det er lidt af en drømmelandsby (især i disse tider!).  

Det er forfatterens første bog, men jeg kunne godt lide hendes stil, der er flydende, tilgængelig og poetisk på samme tid.

En dejlig feel-good-roman, man lukker bogen med et smil og et let hjerte! 

Éditions du Flair 2025 

20/03/2025

Giuliano da Empoli: Le mage du Kremlin

 Giuliano da Empoli: Le mage du Kremlin

En lidt speciel roman, som jeg ikke har haft helt lyst til at læse, da den foregår i Rusland, men det var en fejl, for det har været en meget givende oplevelse at læse bogen.

Bogen der er skrevet med mange konkrete henvisninger til historiske begivenheder er bygget op som et interview med en magiske person. Han var kendt som »Kremls tryllekunstner«. Den gådefulde Vadim Baranov var sceneinstruktør og derefter producent af reality-tv-shows, før han blev Putins éminence grise, kendt som tsaren.

Le mage du Kremlin blev færdiggjort i januar 2021, et år før invasionen af Ukraine, og giver en slående genlyd af aktuelle geopolitiske begivenheder, belyser dem med uforsonlig klarhed, giver læseren en foruroligende fornemmelse af at være inde i Putins hoved og bevæger sig mod en forståelse, om end delvis, af den statsmand, der har stået i spidsen for Rusland siden 1999.

Det er en fortrinlig beskrivelse af nogle helt konkrete politiske beslutninger, nogle psykologiske afsløringer af vigtige begivenheders udvikling. Det er ikke kun om Rusland, men om hele verdens skæbne. Det er stærk læsning.

Gennem Baranovs historie beskriver forfatteren dygtigt en ubønhørlig spiral, som hjælper os med at forstå, hvad der er sket i Ukraine i løbet af de sidste par måneder. Tænk, at Giuliano da Empoli afsluttede sit manuskript i 2021, og at det, han skriver, er så aktuelt!

Det er virkelig en perfekt skrevet roman, og hele sider bør citeres. Man kan næsten læse den i apnø. Den er et must, hvis man vil forstå, hvad vores ledere er ude på, men for resten synes nedtællingen allerede at være godt i gang ...

Virkelig en flot debutroman!

Gallimard (14/04/2022)

Adèle Yon: Mon vrai nom est Elisabeth

 Adèle Yon: Mon vrai nom est Elisabeth

En bog/essay der behandler nogle frygtelige overgreb mod folk, især kvinder i 1950'erne, der blev frataget deres egne muligheder.

En forsker, som frygter, at hun er ved at blive skør, gennemfører en undersøgelse i et forsøg på at bryde tavsheden omkring sin oldemor Elisabeths sygdom, kendt som Betsy, som blev diagnosticeret med skizofreni i 1950'erne.

Meget original måde at tage fat på et tabu-område Denne hybridbog, der er halvt essay, halvt selvbiografi, halvt familie og videnskabelig undersøgelse, er både rørende og meget lærerig.

Hvem var Betsy? Hvorfor er familiekrøniken så vag og ikke udtømmende om hende? Medlemmerne af Adèle Yons (meget store og meget borgerlige) familie er tilbageholdende med at tale om denne oldemor født i 1916, som hjemsøger dem som et spøgelse: En principiel tilbageholdenhed med at tale om fortiden? Jo, selvfølgelig, men der lurer også en placering af skyld.

Elisabeth taler man ikke om i familien, et tabubelagt navn, der ikke udtales, eller med kælenavnet Betsy, indhyllet i en tavs families hemmeligheder. Hun var »gal«, blev diagnosticeret som skizofren og tvangsindlagt fra 1950 til 1967 på det psykiatriske hospital Fleury-les-Aubrais (Loiret), hvor hun fik elektriske stød og en frygtelig frontal lobotomi, der efterlod to huller i hver side af hendes kranie. En skræmmende tilstedeværelse, som altid har hjemsøgt psyken hos kvinderne i denne familie.

Det er en rystende boring ind i familien og især i Betsys skæbne. Det er det mandsdominede samfund, der kan tage beslutninger om behandlinger og indespærringer. Det er læger der anvender tvivlsomme behandlinger, men som dækker over hinanden.

Bogen er fremragende skrevet, da den dels har en funktion som en videnskabelig afhandling, men samtidig er meget tæt på forfatterens egne rædsler og frygt.

Kan absolut anbefales, men er ikke for svage sjæle.

Editions du sous-sol (06/02/2025)

Zineb Mekouar: La Poule et son cumin

 Zineb Mekouar: La Poule et son cumin

I sin første roman tager den fransk-marokkanske forfatter os med tilbage til sit hjemland for at følge skæbnen for to små piger, der er vokset op som søstre i et land, hvor mænd og traditioner stadig er konge.

Kenza, barnebarn af den tidligere guvernør i Casablanca, vokser op i en velhavende familie og bliver veninde med Fatiha, datter af Milouda, som er stuepige i familiens tjeneste. I løbet af årene støder de to piger dog gradvist på de barrierer, der adskiller deres baggrunde ... for forskellige til at krydse.

Mellem nutid, barndom og ungdom viser Fatiha og Kenza os den plads, de indtager i Marokko, i et samfund, der bestemmer deres uddannelses- og arbejdsforløb, deres rettigheder eller rettere deres mangel på rettigheder, deres forpligtelse til at bevare deres mødom indtil ægteskabet og derfor deres forbud mod at have sex, mens mænd chikanerer dem.

»La poule et son cumin« viser Marokko og alt det, der er mellem den klassiske dialekt og hverdagens ord. En verden, der er splittet mellem ambitioner og konventioner, frihed og kultur. Vi lyver, så længe vores ære er intakt. Skal jomfruhinden lappes sammen for at overholde lovene i en arkaisk, hyklerisk verden? For inderst inde er impulserne de samme, uanset om det er i Vesten eller Østen, og det samme er kærlighed og venskab, historier om svaghed og livet ind til benet.

En virkelig vekskrevet roman, der viser et andet Marokko end det man kender på overfladen. Flot analyse i en i øvrigt fint konstrueret roman.

Points (02/06/2023)