Hella Feki: Une reine sans royaume

 Hella Feki: Une reine sans royaume

En af de mere specielle bøger jeg har læst længe, men bestemt spændende og givende. En historie meget tæt på de faktiske forhold om den sidste dronning af Madagaskar.

I sin sidste tid i Algeriet skriver Razafindrahety, bedre kendt under navnet Hendes Majestæt Ranavalona III, sine erindringer.

Hun var dronning af Madagaskar indtil 1897, hvor hun så sit rige forsvinde under den franske kolonisering. Hun blev deporteret til La Réunion og derefter forvist til Alger, hvor hun nu måtte bære den dystre titel »Madagaskars sidste dronning«. Ifølge historien døde hun i Alger i 1917 i en alder af 56 år, offer for lungeproblemer, der i romanen forværres af hendes forbrug af skråtobak.

Hella Feki benytter lejligheden til at give et overblik over kvinders plads i en tid, hvor deres stemme bliver uhørlige, og hvor de alt for ofte er henvist til ubetydelige roller. Her er der mange kvindelige portrætter, Ranavalona og hendes omgivelser inkarnerer skønhed, intellekt og modstand i en kontekst af begyndende frigørelse. Hun nævner skiftevis Myriam Harry, vinder af den første Femina-pris, den egyptiske prinsesse Nazli og Lella Beya Qmar, Beys hustru. Indflydelsesrige, belæste kvinder, der både fortæller om deres forhold til mænd og til de franske kolonister.

Gennem sin bog bliver Hella Feki historiker med en fortælling, der er både roman og dokumentar, og som hylder disse kvinder fra kolonitiden, men også Ranavalona, ved at gengive hendes privatliv med stringens og følelse.

Det er på mange måder en bog/roman der åbner for forhold og en kultur, som vi ikke nødvendigvis ved så meget om. Her er chancen for at blive klogere!

J.-C. Lattès (20/08/2025)

Laurent Gaudé: Zem

 Laurent Gaudé: Zem

Vi får her en fortsættelse af den dystre Chien 51, som mman bør læse for at få det fulde udbytte af romanen og romanens hovedperson.

Zem Sparak er blevet livvagt for Golan Barsok: manden bag de store projekter i Magnapole. Der er ikke sket store ændringer i detultraliberale samfund fra Chien 51, men man har dog umiddelbart lavet nogle forandringer og forsøger at smukkesere Magnapole. Det er dog stadigvæk en verden hvor kynisme og vold hersker.

Historien starter med, at der bliver fundet en container med fem døde mennesker, der bærer spor af lidelse. Sammen med Salia Malberg vil Zemefterforske sagen. Hvad er der sket med disse mennesker? Hvem forsøger at mørklægge dette grufulde fund?

Det dystopiske univers er stadig lige så veludført og indeholder subtile advarsler til den civilisation, vi repræsenterer: vandmangel, biodiversitetens dyrebare værdi, de alvorlige konsekvenser af global opvarmning for fauna, flora og menneskeheden.

Men Gaudé overbeviser også med sine meget markante ekkoer af vores civilisationers svagheder: fristelsen til autokrati, tech-virksomhedernes vanvittige magt, manipulation af information over for mennesker, der gradvist mister deres kritiske sans...

Laurent Gaudé har også en interessant vision om kunstig intelligens.

Er der en lidt positiv åbning i slutning der udspiller sig i Grækenland som Zem flygtede fra for 30 år siden?

Læs endelige denne hæsblæsende roman som man ikke kan slippe.

Actes Sud (20/08/2025)

David Diop: Où s'adosse le ciel

 David Diop: Où s'adosse le ciel

En fantastisk ny bog af Davis Diop, der tager os med to parallelle rejser.

En odyssé fra det gamle Egypten til Senegal! I slutningen af det 19. århundrede afslutter Bilal Seck en pilgrimsrejse til Mekka, hvor han har været sammen med sin bedste ven, og gør sig klar til at vende tilbage til Saint-Louis i Senegal. En koleraepidemi hærger regionen, men Bilal overlever mirakuløst under det vantro blik fra en fransk læge, der forsøger at overtale ham til at give en blodprøve for at afsløre hemmeligheden bag hans immunitet.

Bilal er i virkeligheden bærer af fortidens sang, det sidste led i en mytologisk kæde, der fortæller om hans families odyssé, og det egyptiske folks flugt Denne lange søgen, der skildrer det egyptiske folks odyssé under Ptolemæer-dynastiets åg. Ledet af Ounifer, Osiris' ypperstepræst, der drømmer om at give sit folk frihed, må han føre folket mod vest, gennem ørkenerne og til det forjættede land, »der hvor himlen møder jorden...«.  

Bilal bærer på historien om sine 71 forfædre, der var vogtere af en hemmelighed. Han gentager uophørligt den myte, som hans familie har videregivet fra mund til mund: Bilal er en griot, vogter af den mundtlige tradition, på jagt efter sine rødder. En odyssé, der også bliver hans egen gennem hele Afrika, i dette mystiske folks fodspor.

David Diop inviterer os på en dobbelt rejse, ledet af to fortælletråde i to tidsaldre, der dog er forbundet gennem den overleverede fortælling.

Det er en rigtig fortælling og med en overbevisede fortæller. Vi kommer omkring en række skæbner og får vist mennesket fra de gode og de onde sider. Men fortællingen rummer også ønsket om forståelse af andre, ønsket om fred og tolerance.

Imponerende værk, der måske kan være lidt svær at tage fat på, men man fanges hurtigt i denne odyssse fra det gamle Egypten til et Afrika, der vil løsrive sig fra koloniherrerne.

Julliard (14/08/2025)

Franck Bouysse: Entre toutes

 Franck Bouysse: Entre toutes

Marie blev født i 1912 på en gård i Corrèze. Hun forlod aldrig stedet.

Franck Bouysse fortæller for en gangs skyld med en slående beskedenhed sin families historie og beviser her, at han er lige så talentfuld i fortællingen om det intime som i den romanagtige fresko. 

I Entre toutes skildrer Franck Bouysse livet for Marie og hendes mor Anna, to kvinder, som skæbnen havde sat i spidsen for deres gård, to kvinder, der blev frie mod deres vilje. For denne påtvungne frihed havde de hverken ønsket eller forudset, men de havde alligevel taget den til sig med en enestående styrke og værdighed. Deres liv var en tålmodig kamp, hvor intet nogensinde blev givet, intet nogensinde var givet.

Vi følger Marie, født i 1912 på en gård, som hun først forlader for at dø, dagen før sin 88-års fødselsdag. Hun gennemlever det 20. århundrede, langt fra alt det, der prægede det, bortset fra når det påførte hendes familie dramaer og sorg. Hendes far, der aldrig kom sig over første verdenskrig, begik selvmord, da hun var 5 år. Hun lever i symbiose med sin mor, Anna, med jorden og med naturen, indtil hun møder Clément fra nabogården. 

Den bevægende historie som starter ved dette møde skal ikke afsløres her, men vi får fortalt den med en omfattende forståelse for livet på landet under beskedne kår. Personerne skildres som de var på godt og ondt. Selv om det ikke er meget, det omgivende samfund betyder for dem, får forfatteren ofte lejlighed til at perspektivere og lægge en moderne synsvinkel ind over historien.

Bogen har den særlige egenskab, at den omhandler forfatterens bedstemor og oldemor. Her finder vi de temaer, der ligger ham på sinde: livet på landet, naturen, den krævende jord, det uendelige arbejde, manglen på fremtidsudsigter for kvinderne på gårdene. 

Det er fremstilling der griber læseren og den er dyrebar for at mindet om disse stærke kvinder ikke glemmes.

Måske ikke første valg til årets Goncourt, men en bog man kan blive klog på mennesker ved at læse.

Albin Michel (20/08/2025)