Hella Feki: Une reine sans royaume

 Hella Feki: Une reine sans royaume

En af de mere specielle bøger jeg har læst længe, men bestemt spændende og givende. En historie meget tæt på de faktiske forhold om den sidste dronning af Madagaskar.

I sin sidste tid i Algeriet skriver Razafindrahety, bedre kendt under navnet Hendes Majestæt Ranavalona III, sine erindringer.

Hun var dronning af Madagaskar indtil 1897, hvor hun så sit rige forsvinde under den franske kolonisering. Hun blev deporteret til La Réunion og derefter forvist til Alger, hvor hun nu måtte bære den dystre titel »Madagaskars sidste dronning«. Ifølge historien døde hun i Alger i 1917 i en alder af 56 år, offer for lungeproblemer, der i romanen forværres af hendes forbrug af skråtobak.

Hella Feki benytter lejligheden til at give et overblik over kvinders plads i en tid, hvor deres stemme bliver uhørlige, og hvor de alt for ofte er henvist til ubetydelige roller. Her er der mange kvindelige portrætter, Ranavalona og hendes omgivelser inkarnerer skønhed, intellekt og modstand i en kontekst af begyndende frigørelse. Hun nævner skiftevis Myriam Harry, vinder af den første Femina-pris, den egyptiske prinsesse Nazli og Lella Beya Qmar, Beys hustru. Indflydelsesrige, belæste kvinder, der både fortæller om deres forhold til mænd og til de franske kolonister.

Gennem sin bog bliver Hella Feki historiker med en fortælling, der er både roman og dokumentar, og som hylder disse kvinder fra kolonitiden, men også Ranavalona, ved at gengive hendes privatliv med stringens og følelse.

Det er på mange måder en bog/roman der åbner for forhold og en kultur, som vi ikke nødvendigvis ved så meget om. Her er chancen for at blive klogere!

J.-C. Lattès (20/08/2025)