David Diop: Où s'adosse le ciel
En fantastisk ny bog af Davis Diop, der tager os med to parallelle rejser.
En odyssé fra det gamle Egypten til Senegal! I slutningen af det 19. århundrede afslutter Bilal Seck en pilgrimsrejse til Mekka, hvor han har været sammen med sin bedste ven, og gør sig klar til at vende tilbage til Saint-Louis i Senegal. En koleraepidemi hærger regionen, men Bilal overlever mirakuløst under det vantro blik fra en fransk læge, der forsøger at overtale ham til at give en blodprøve for at afsløre hemmeligheden bag hans immunitet.
Bilal er i virkeligheden bærer af fortidens sang, det sidste led i en mytologisk kæde, der fortæller om hans families odyssé, og det egyptiske folks flugt Denne lange søgen, der skildrer det egyptiske folks odyssé under Ptolemæer-dynastiets åg. Ledet af Ounifer, Osiris' ypperstepræst, der drømmer om at give sit folk frihed, må han føre folket mod vest, gennem ørkenerne og til det forjættede land, »der hvor himlen møder jorden...«.
Bilal bærer på historien om sine 71 forfædre, der var vogtere af en hemmelighed. Han gentager uophørligt den myte, som hans familie har videregivet fra mund til mund: Bilal er en griot, vogter af den mundtlige tradition, på jagt efter sine rødder. En odyssé, der også bliver hans egen gennem hele Afrika, i dette mystiske folks fodspor.
David Diop inviterer os på en dobbelt rejse, ledet af to fortælletråde i to tidsaldre, der dog er forbundet gennem den overleverede fortælling.
Det er en rigtig fortælling og med en overbevisede fortæller. Vi kommer omkring en række skæbner og får vist mennesket fra de gode og de onde sider. Men fortællingen rummer også ønsket om forståelse af andre, ønsket om fred og tolerance.
Imponerende værk, der måske kan være lidt svær at tage fat på, men man fanges hurtigt i denne odyssse fra det gamle Egypten til et Afrika, der vil løsrive sig fra koloniherrerne.
Julliard (14/08/2025)

No comments:
Post a Comment