Paul Gasnier: La Collision
En debutroman hvis vigtighed aflæses i, at den er med i anden runde af årets Goncout-pris. Mon den når videre, er jeg ikke helt sikker på, men lad os nu se.
I 2012 dør en kvinde pludseligt i Lyon, da hun bliver påkørt af en ung dreng på en motocrosscykel, der kører rundt i byen med 80 km/t og ovenikøbet kun på baghjulett.
Ti år senere er hendes søn, der stadig er plaget af tragedien, blevet journalist. Han observerer, hvordan denne type katastrofer dagligt bruges til at splitte samfundet og vende den ene del af offentligheden mod den anden.
Vi får altså både den dybt personlige og intime historie om en lille familie der mister en mor, og den store historier om politiske partier, der bruger en ulykke forårsaget af en ung araber til at blæse til fremmedhad samtidig med at de skærper folks utryghed og evne til at se lidt videre.
Det er 10 år senere under et møde med det yderste højre, hvor han er til stede som reporter, at han indser, hvor meget nyhederne bliver udnyttet til at skaffe tilhængere. Og alligevel, som offer for en »kriminalitetshistorie«, afviser han disse forenklede forklaringer og beslutter sig for at forstå den virkelige årsag til dette familiedrama, denne kollision mellem to Frankrig, to forskellige skæbner, to udviklinger formet af samfundet, to familiehistorier, der, når de støder sammen, afslører tilstanden i Frankrig.
Over for så megen uretfærdighed kunne Paul Gasnier have ladet sig rive med af had, tilsluttet sig et fascistisk parti og stillet sin hævntørst. Han vælger i stedet Gandhis visdom: at forstå, hvem der var hans mors morder, for at finde fred.
Forfatteren giver os et indblik i retsvæsenets mekanismer og beskriver i detaljer den række af årsager (kedsomhed, stoffer, hybris m.m.), der får en ung indvandrer til at begå en forbrydelse og gentage den.
En af bogens store kvaliteter er de præcise betragtninger, der tålmodigt er udarbejdet gennem møder med den unge mands søster, advokaterne, dommeren, en politibetjent og socialarbejdere, så mange stemmer, der nuancerer, belyser og undertiden ryster forfatterens overbevisninger og nærer en tanke i bevægelse, smukt udtrykt, altid på jagt efter mening snarere end dom.
Et stort værk der er både journalistik, et vidnesbyrd, en politisk analyse og også litteratur.
Meget værd at læse!
Gallimard (14/08/2025)

No comments:
Post a Comment