Armel Job: Le Testament du Diable

 Armel Job: Le Testament du Diable

Den nye roman fra ham, som Amélie Nothomb kalder »den bedste nulevende fransktalende forfatter i Belgien«. Stor ros fra hende, der efter min mening af den bedste. Har ikke tidligere læst nogen af hans romaner, men blev bestemt ikke skuffet ved læsningen af Le testament du diable, der er djævelsk godt skrevet..

Romanen tager fat på en borgerlig familie der tilsyneladende fungerer godt, men da François Lebel den 14. august 1990 i en alder af 65 år dør midt under træning i en romaskine, starter løjerne. Han var en respekteret direktør for den lokale avis, enkemand og far til fire børn, og han efterlader sig et billede af en retskaffen, til tider hård, men elsket mand samt en familiearv, der tilsyneladende er uden skavanker. Indtil Fanny, hans unge partner 35 år, dukker op, overbevist om, at Au Bon Bec, den restaurant, hun drev takket være ham, bør tilfalde hende.

Arv er ofte et tabubelagt og kompliceret emne, når der ikke findes noget skriftligt dokument. Det gør der ikke her, indtil man tilfældigvis falder over et godt gemt dokument. Så starter kampen mellem de fire søskende indbyrdes og den unge Fanny. Vi ser den egoistiske, der ikke vil dele; hende, der vil købe sig et sommerhus; den solidariske og empatiske; den ubeslutsomme, der ikke vil lægge sig fast…

 Denne roman fanger med sin stramme fortællestil de mange facetter af personerne, der er perfekt uddybet, samt de talrige vendinger, der hele tiden holder spændingen i live, for ikke at glemme de forskellige humoristiske indslag, der præger historien. "Le bourgogne l’avait mis dans des dispositions particulièrement bienveillantes" kan være et eksempel på karakteristikken af advokaten. Han har fuldstændig styr på fortællingens rytme og indfletter med finurlighed subtile vendinger og vildspor, der forvirrer læseren og får ham til at tvivle.

Dejlig oplevelse, skal bestemt have læst flere af hans bøger.

26/02/2026
Robert Laffont